Lærerne ønsker helt ny debat om folkeskolens udvikling

De danske lærere i folkeskolen ønsker sammen med politikerne at sætte et kritisk lys på, hvad der virker og ikke virker i skolereformen fra 2014 – samt at revurdere, hvad det er for en skole, som man ønsker i Danmark.

Reaktionen kommer efter forsvaret af en ph.d.-afhandling, der sætter kritisk lys på et af reformens centrale elementer: at undervisningen styres efter et slutmål om, hvad eleven skal kunne.

»Ude i skolen kan vi godt genkende kritikken. Vi er som lærere fra starten i 2014 virkeligt blevet styret af målstyringstankegangen, bl.a. ved at ministeriet lavede det, som man kaldte for ”læringsmålstyret undervisning”. Det var et nyt koncept, som vi ikke havde hørt om før,« siger Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Hun sidder også i den rådgivningsgruppe, der skal vejlede undervisningsministeren i, hvordan lærerne og skolerne i fremtiden skal arbejde med målene i undervisningen.

Fredag forsvarede lektoren Keld Skovmand, Center for Anvendt Skoleforskning, sin afhandling, hvori han viser, at der ikke er vished for, at målstyringen virker. Han konkluderer, at skolereformen tværtimod risikerer at gøre elever mindre dygtige.

Styring ad bagvejen

I en kommentar til Jyllands-Posten sagde undervisningsordfører Marianne Jelved (R), at afhandlingen kan være med til at redde skolereformen. Hun oplyste, at det omdiskuterede koncept blev indført efter skolereformens vedtagelse, uden at det havde været intentionen i forligskredsen. For nylig afskaffede Folketinget, at flere tusinde mål var obligatoriske – det er op til kommunerne, hvordan de skal anvendes.

Kommunerne har efter folkeskolereformens vedtagelse grebet konceptet med læringsmålstyret undervisning forskelligt an, men generelt har der ifølge Jeanette Sjøberg ikke været et mangfoldigt undervisningsbegreb, som man ellers opererer med i dansk skoletradition. Lærerne har været låst af de mange mål som et styringsredskab, som de skulle anvende. Hun anerkender, at undervisningsministeriet og forligskredsen bag reformen har erkendt, at den læringsmålstyrede undervisning »ikke holder vand«.

»Det vigtigste er nu efter kritikken, at vi får en god og åben drøftelse om, hvad for en skole vi vil have. Vi har det sådan, at skolen skal bygge på solid forskning og praktisk erfaring sat ind i en dansk kontekst. I hvert fald hvis vi vil give eleverne det faglige og menneskelige løft,« siger Jeanette Sjøberg.

Både politikere og eksperter mener, at det endnu er for tidligt at konkludere, om skolereformen har en positiv eller negativ effekt på elevernes læring. Ambitionen er, at hver elev skal blive så dygtig som muligt. Men ifølge flere undersøgelser falder eller stagnerer deres niveau i f.eks læsning. Følgeforskningen kan ifølge Jeanette Sjøberg heller ikke dokumentere en positiv udvikling.

Formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, advarer imod, at der lægges for meget i disse resultater. F.eks. er flere ”svage” elever blevet inkluderet i folkeskolen og går nu til eksamen. Han mener dog, at det altid er sundt at debattere, hvordan det går, når en stor reform vedtages. Som lærerne mener han, at der ikke er fuldt tilstrækkelige ressourcer med reformen.

Claus Hjortdal er positiv over for mere tydelige mål i klassen for undervisningen og elevernes kunnen, hvis det ikke bliver stramt centralt styret, og hvis det ikke er udtryk for, at politikerne ønsker at styre undervisningen helt ud på den enkelte skole.

»Det har ingen værdi for en minister at vide, hvordan det går i dansk i anden klasse på en skole på Mors. Detailstyring af, hvad der sker rundt omkring på skolerne, er den perverterede form, som er dybt, dybt ødelæggende,« siger han.

Positiv tendens

Han ser det dog som en positiv tendens, at man på den enkelte skole i højere grad fokuserer på slutmålet.

»Vi ser, at målstyringen inde i klassen har en effekt,« siger Claus Hjortdal.

Han henviser til forskning, der viser, at elever – særligt drenge – præsterer bedre, hvis der er et tydeligt mål.

Se, hvad Marianne Jelved mener: