Skal der indføres zoner for fyrværkeri, eller skal nytårsraketter forbydes?

Efter en kraftig stigning i antallet af ulykker, opfordrer eksperter og læger til at se på reglerne. Socialdemokraterne vil tage sagen op med Sundhedsministeriet.

Artiklens øverste billede
Nytårsaften 2017 bød på en pæn stigning i antallet af fyrværkeriskader. 117 gange blev der ringet 1-1-2 for at få hjælp. Det er en stigning på 60 pct. på fire år. Foto: Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup/Polfoto

Antallet af ulykker med fyrværkeri er i kraftig stigning.

På fire år er det samlede antal opkald til alarmcentralen nytårsaften steget med 60 pct., viser tal fra Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, der har samlet tallene fra hele landet. Fra 73 tilskadekomne nytårsaften 2013/14 til 117 denne gang.

Måske skulle man indføre særlige zoner, hvor man kunne fyre nytårskrudt af.

Jørgen Villumsen, overlæge, Rigshospitalets øjenafdeling i Glostrup

Når det handler om de alvorlige øjenskader, har antallet siden årtusindskiftet ligget nogenlunde konstant på under 10 hvert år. Nytårsaften 2016/17 fik øjenlægerne 25 tilskadekomne patienter ind, denne nytårsaften var det 28.

Det får to af de førende eksperter på området, overlæge Jørgen Villumsen fra Rigshospitalets øjenafdeling i Glostrup og Steffen Heegaard, der er formand for de danske øjenlæger, til at opfordre politikerne til at handle. Samtidig siger den socialdemokratiske sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, at han vil tage problemet op med Sundhedsministeriet og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Overlæge Jørgen Villumsen henviser til en opgørelse over samtlige alvorlige øjenskader som følge af fyrværkeri siden 1974. Ifølge den skal man tilbage til nytårsaften 1999/2000 for at finde et ligeså højt antal øjenskader som ved dette årsskifte.

»I forhold til perioden siden 2000 er der tale om mere end en fordobling i de alvorlige øjenskader, mens min kollega i Norge, som jeg talte med nytårsdag, kunne fortælle om endnu et fald i Norge, hvor de har forbudt nytårsraketter. Det kan godt være, at vi i Danmark har en lidt for liberal lovgivning på området,« siger Jørgen Villumsen.

»Der er masser af regler for, hvordan man må fremstille og sælge nytårskrudt, men ikke ret mange regler for, hvordan man skal bruge det. Man kan stå midt på Rådhuspladsen i København med masser af mennesker omkring sig og fyre en raket af eller på en vej fyldt med mennesker. Måske skulle man indføre særlige zoner, hvor man kunne fyre nytårskrudt af,« lyder et forslag.

Dårlig kvalitet?

Jørgen Villumsen frygter, at der er problemer med kvaliteten:

»To tredjedele af dem, der er kommet til skade, fortæller, at krudtet har reageret anderledes, end de havde forventet. Så måske er der også problemer med kvaliteten af nytårskrudtet.«

De eksperter, Jyllands-Posten har talt med – bl.a. præhospital direktør Peter Larsen fra Nordjylland, deler bekymringen for det stigende antal tilskadekomne. Samtidig peger de på, at nytårskrudtet bliver stadig kraftigere, og da danskerne samtidig køber mere og mere fyrværkeri, kan det også være en del af forklaringen.

Formanden for de danske øjenlæger, professor Steffen Heegaard, bakker op.

»Jeg synes, det er en kraftig stigning, vi har set i antallet af skader, så jeg bakker helt op om udmeldingen fra Jørgen Villumsen. Det vil være godt, hvis vi kan få nedbragt antallet af øjenskader,« siger Steffen Heegaard.

Den socialdemokratiske sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen er selv sygeplejerske og har arbejdet på en skadestue og her taget imod patienter kvæstet af fyrværkeri. Han er bekymret over udviklingen og mener, at Danmark skal lære af vores nabolande, bl.a. raketforbuddet i Norge og de stramninger, der er på vej i Sverige, bl.a. en kraftig stramning i forhold til brugen af fyrværkeri med virkning fra 2019.

»Sverige og Norge er gået meget længere i forhold til at stille krav, end vi har gjort i Danmark. Men den udvikling, vi ser, er bekymrende. Vi bør lytte til eksperterne og se på erfaringerne i vores nabolande. Derfor vil jeg tage sagen op med Sundhedsministeriet,« siger Flemming Møller Mortensen.

»Vi kan jo alle se, hvor monstrøs store batterierne er blevet, hvor højt op raketterne kan flyve, og hvor meget brag og lys der er i dem. Når man går rundt i gaderne nytårsdag, ligger de udbrændte batterier og ligner hele flykufferter.«

Udover øjenskaderne fik 28 mennesker nytårsaften alvorlige håndskader.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.