Se hele listen: Sådan har alle Støjbergs stramninger virket

På Udlændingeministeriets hjemmeside findes en liste over 67 stramninger gennemført siden 2015. Det drejer sig om alt fra kontante ydelser, boligplacering, religiøse forkyndere til tålt ophold.

For hver stramning har Jyllands-Posten identificeret spørgsmål, der kan klargøre, om tiltaget har været i brug, og i så fald hvor mange det har påvirket.

Svarene kommer fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen, Danmarks Statistik, ATP, Udlændingeministeriet, asyloperatørerne, udvalgsdokumenter, svar til Folketinget og lovforarbejdet.

Overordnet kan de 67 stramninger samles i fire kategorier, som Jyllands-Posten har defineret for at anskueliggøre virkningen af de enkelte tiltag.

− 16 tiltag, der ikke har været fuldt i brug eller ikke har haft direkte effekt

− 14 tiltag, der gælder for 500 personer eller færre - eller sparer under 50 mio. kr. årligt

− 22 tiltag, der gælder for flere end 500 personer - eller sparer mere end 50 mio. kr. årligt

− 15 tiltag, hvor det er uklart, om tiltaget har været fuldt i brug, og hvor mange det gælder

Herunder kan hele listen læses. Tallene ud for hver stramning svarer til Udlændingeministeriets nummerering.

***

16 tiltag, der ikke har været fuldt i brug eller ikke har haft direkte effekt

12) Suspension af automatisk domstolsprøvelse (ved en større tilstrømning)

Udlændingeministeren kan beslutte, at tilbageholdte udlændinge ikke automatisk skal få deres sag prøvet ved en domstol i særlige situationer, som da et stort antal flygtninge og migranter kom til Danmark i efteråret 2015. Den særlige situationen har ikke været der siden, og suspensionen har derfor ikke været aktiveret.

13) Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til personer med beskyttelsesbehov i Danmark (§§ 7 og 8)

Når flygtninge får asyl i Danmark, får de i første omgang en midlertidig opholdstilladelse. Folketinget afkortede varigheden på de midlertidige tilladelser, så sagerne oftere skulle revurderes. Når en opholdstilladelse udløber, kan den forlænges eller inddrages. Udlændingestyrelsen oplyser, at det er “meget tæt på 100 pct.”, der får en forlængelse.

21) Færre på kostpenge ved øget brug af cafeterier på asylcentrene

Jammerbugt Asylafdeling oplyser, at alle deres beboere er på kostpenge, mens Vesthimmerland Kommune skriver, at ingen af deres centrene benytter sig af cafeteria-ordning.

23) Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen (nødbremse)

Den såkaldte nødbremse har ikke været anvendt.

26) Mulighed for at sanktionere overtrædelse af husorden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge

Røde Kors driver en række asylcentre og oplyser, at “vi ikke siden lovens ikrafttræden har fundet anledning til at anvende de nye beføjelser”. AsylSyd oplyser, at “denne praksis har også eksisteret”, inden stramningen blev vedtaget, og Asylcenter Vesthimmerland fortæller, at de “endnu ikke benyttet nogle af de sanktionsmuligheder eller beføjelser”.

27) Mulighed for, at personale på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge kan udøve magt over for beboere

Røde Kors oplyser, at “hvis vi i meget sjældne tilfælde må gribe ind for at sikre ro og orden, så sker det, ligesom før lovens ikrafttræden, inden for rammen af nødret og nødværge”. Det samme gælder for AsylSyd, mens Asylcenter Vesthimmerland ikke har benyttet de nye beføjelser.

28) Mulighed for at anbringe uledsagede mindreårige udlændinge i sikret døgninstitution

Asylsyd oplyser, at “der har til dags dato ikke været situationer, hvor anbringelse i sikret døgninstitution har fundet anvendelse”. Røde Kors har heller ikke fundet anledning til at anvende de nye beføjelser.

29) Skærpelse af ordning om ophør eller nedsættelse af økonomiske ydelser ved overtrædelse af en række forpligtelser for uledsagede mindreårige udlændinge

Tiltaget er ifølge AsylSyd endnu ikke trådt i kraft, men er i “implementeringsfasen”, mens Røde Kors oplyser, at “vi ikke siden lovens ikrafttræden har fundet anledning til at anvende de nye beføjelser”.

33) Elektronisk adgangskontrol i udrejsecentre

Der er to udrejsecentre i Danmark. På Udrejsecenter Kærshovedgård er den elektroniske adgangskontrol installeret, men ikke på Udrejsecenter Sjælsmark. Her sker kontrollen stadig manuelt. Systemet skulle dog være på vej.

Kilde: Kriminalforsorgen

53) Udvisning af kriminelle udlændinge medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser

En række eksperter har udtalt, at tiltaget ikke vil have nogen effekt. Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, sagde den 15. december 2016 til Jyllands-Posten:

»Forslaget sender et politisk signal uden reelt juridisk indhold. Det vil fortsat være op til domstolene at vurdere, om en udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtigelser. Det vil ikke medføre nogen ændring af retspraksis, at domstolene pålægges at foretage en skærpet afvejning af de relevante hensyn.«

54) Indførelse af obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere

I marts 2017 stemte alle Folketingets partiet for at indføre et obligatorisk kursus for religiøse forkyndere, der vil forlænge deres ophold i landet. Kurset har aldrig været afholdt, men Udlændingeministeriet oplyser, at “der ikke er religiøse forkyndere, der har fået forlænget deres opholdstilladelse uden at gennemføre kursus”.

58) Strafferamme for overtrædelse af opholds- og meldepligt hævet og tilsvarende strafferamme for overtrædelse af underretningspligt

Underretningspligten trådte i kraft den 1. marts 2017. Ingen er blevet dømt for overtrædelse af loven, oplyser Rigsadvokaten

60) Løsladelse fra afsoning af straf for overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligt med henblik på straksudsendelse

Ingen udlændinge er endnu blevet løsladt for at blive straksudsendt, oplyser Rigspolitiet. Loven trådte i kraft den 1. marts 2017.

63) Særlig adgang til varetægtsfængsling, herunder ved brug af fodlænke

Rigsadvokaten oplyser, at ingen udlændinge er blevet varetægtsfængslet for overtrædelse af melde-, opholds- eller underretningspligten.

64) Ophør af ydelser ved overtrædelse (tidligere en mulighed)

Udlændinge på tålt ophold modtager ca. 30 kr. om dagen, hvis møder op til undervisning og aktiviteter. Udebliver de, har de siden marts kunnet blive trukket i ydelsen. Men det er ifølge Udlændingestyrelsen aldrig sket.

65) Bedre mulighed for, at myndighederne kan optage, opbevare og behandle biometriske data om udlændinge til brug for identifikation og identitetskontrol

Fra 1. juli fik myndigheder lov til at lagre f.eks. fingeraftryk, så udlændinges identitet kan kontrolleres. Men pengene til det tekniske udstyr er først blevet bevilliget i finansloven for 2018, oplyser Udlændingestyrelsen, og derfor har det endnu ikke været muligt at lagre biometriske data.

***

14 tiltag, der gælder for 500 personer eller færre - eller sparer under 50 mio. kr. årligt

4) Afskaffet flygtninges adgang til at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension

For at få fuld folkepension skal man have opholdt sig 40 år i Danmark. Før kunne flygtninge også medregne tiden i hjemlandet. Det er nu afskaffet.

De nye regler træder først i kraft efter 2021 for personer, der er kommet til Danmark før den 1. september 2015.

Stramningen gælder altså personer, der er kommet hertil efter den 1. september 2015, og som er gået på pension. Ifølge lovforslaget regner regeringen med, at skærpelsen vil gælde for 500 personer i 2017 og give en besparelse på 14,6 mio. kr.

Kilde: ATP og lovforslaget

16) Mulighed for at visitere asylansøgere med henblik på at beslaglægge aktiver, der kan dække udgifterne til underhold m.v.

Rigspolitiet har i syv tilfælde beslaglagt midler fra asylansøgere til at betale for eget ophold efter den såkaldte smykkelov. Det beslaglagte vurderes i alt at beløbe sig til ca. 173.900 kroner.

Kilde: Rigspolitiet

17) Nedsættelse af økonomiske ydelser til asylansøgere

Asylansøgere modtager en række kontante ydelser, så de kan betale for forskellige fornødenheder. Regeringen satte alle ydelserne ned med 10 pct., og ifølge lovforslaget giver det en besparelse på 40 mio. kr. i 2017 og 30 mio. kr. i 2018 og 2019.

Kilde: L87 (2015-16)

19) Genindførelse af ’integrationspotentiale-kriteriet’ ved udvælgelse af kvoteflygtninge

Der blev givet 85 tilladelser til kvoteflygtninge, mens integrationspotentialebestemmelsen var gældende i 2016. Siden har Danmark ikke modtaget kvoteflygtninge.

Kilde: Udlændingestyrelsen

22) Tilbagerulning af ekstraordinær asylrådgivning

En ekstra rådgivning til asylsøgere er afskaffet. Det sparer statskassen for 2,7 mio. kr. årligt.

Kilde: L87 og aktstykke 63

31) Mere konsekvent brug af opholds- og meldepligt

Afviste asylsøgere kan blive pålagt en meldepligt, så de jævnligt skal møde op hos politiet. I december 2016 gjaldt det for 75 personer. I december 2017 var 316 personer pålagt meldepligt.

Også flere udviste udlændinge har meldepligt sammenlignet med sidste år. Myndighederne ved ikke, hvor størstedelen befinder sig. 65 pct. af de udviste kriminelle havde et “ukendt opholdssted” i juni 2017.

Kilde: Rigspolitiet

36) Gebyrbetaling på familiesammenføringsområdet

Udlændingestyrelsen har fået indbetalt gebyrer for 29,8 mio. kr. i forbindelse med sager om familiesammenføringer fra d. 1. marts 2016 til d. 30. november i år.

Kilde: Udlændingestyrelsen

37) Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge

Flygtninge skal i dag selv betale for at få deres familie transporteret til Danmark. Det sparer statskassen for 7,3 mio. kr. årligt.

Kilde: Aktstykke 63

49) Gebyrbetaling på permanent opholdstilladelse

Udlændingestyrelsen har fået indbetalt gebyrer for 11,3 mio. kr. i forbindelse med sager om permanent opholdstilladelse fra d. 1. marts 2016 til d. 30. november i år.

Kilde: Udlændingestyrelsen

54) Indførelse af en offentlig sanktionsliste over ekstreme religiøse forkyndere

Listen udelukker hadprædikanter for at rejse ind i Danmark. Den indeholdt først fem navne. Så kom seks nye personer på. Ingen af dem har forsøgt at komme ind i Danmark. Senest er endnu en prædikant kommet på listen.

Kilde: Udlændingestyrelsen

55) Indførelse af underretningspligt

Stramningen indebærer, at alle udlændinge på tålt ophold og udviste udlændinge skal underrette politiet om, hvor de befinder sig. I juni 2017 gjaldt det for 375 personer. 202 af dem opholder sig et ukendt sted. Politiet ved ikke, hvor de er.

Kilde: Rigspolitiet

59) Strafniveau skærpet for overtrædelse af opholds- og meldepligt og tilsvarende strafniveau for overtrædelse af underretningspligt

Siden april 2017 er der behandlet 39 sager om overtrædelse af opholds- og meldepligten.

Kilde: Rigsadvokaten

67) Skærpelse af regler om boliganvisning ved skift i opholdsgrundlag

Nytilkomne, der skifter opholdsgrundlag fra familiesammenført til flygtning, kunne tidligere “i ganske særlige tilfælde” få anvist en bolig af kommunen efter reglerne i integrationsloven. Det er nu afskaffet.

“Forslaget vil have begrænset praktisk betydning, da der alene vil være tale om et fåtal af sager,” skriver Udlændingeministeriet i lovforslaget.

Kilde: L 97 2017/18.

20) Fleksibel fastsættelse af årligt antal kvoteflygtninge

Danmark har siden 1989 årligt modtaget ca. 500 kvoteflygtninge om året. Regeringen har midlertidigt suspenderet for at modtage flere kvoteflygtninge.

Med denne stramning er det op til udlændinge- og integrationsministeren at bestemme, hvor mange der skal til landet. Kun under helt særlige omstændigheder dog mere end 500.

***

22 tiltag, der gælder for flere end 500 personer eller sparer mere end 50 mio. kr. årligt

5) Afskaffet erklæringsadgang for unge, der er født og opvokset i Danmark

Thorning-regeringen vedtog en hurtig vej til statsborgerskab for unge, der var født og opvokset i Danmark. De kunne søge via en såkaldt erklæring og behøvede altså ikke leve op til de krav, som andre udlændinge skal opfylde. Ordningen gjaldt fra juli 2014 til februar 2016 og blev brugt af 1.242 personer til at opnå statsborgerskab. Det svarer til 20 pct. af alle de 6.105 udlændinge, som fik tildelt et dansk statsborgerskab i samme periode.

Kilde: Udlændingeministeriet

10) Skærpede krav til indholdet af lægeerklæringer, der kan danne grundlag for dispensation, herunder krav om speciallægeerklæring for ansøgere med psykiske lidelser

Udlændinge skal normalt opfylde en række krav for at få dansk statsborgerskab - f.eks. skal de bestå en sprogprøve og videntest. De kan dog få dispensation i tilfælde af sygdom. Siden regeringen skærpede kravet til dokumentationen, så psykisk syge skal fremlægge en speciallægeerklæring, er andelen af statsborgerskaber tildelt på en dispensation faldet markant.

2014: 60 pct.
2015: 25 pct.
2016: 1 pct.

Kilde: Udlændingeministeriet

3) Genindført optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge

Blå blok vedtog kort efter valget et optjeningsprincip på børnechecken, så dens fulde beløb først udbetales efter to års ophold i Danmark. Antallet af personer omfattet af denne regel har været stigende:

2015: 4.087 personer
2016: 5.398 personer
2017: 6.612 personer

Kilde: ATP

1) Integrationsydelse for nytilkomne

Den lave integrationsydelse blev indført kort efter valget for nytilkomne udlændinge. Regeringen regnede med, at det ville gælde for 33.600 personer i 2017 og give en besparelse i det år på 700 mio. kr. De nyeste tal viser, at 21.451 personer i dag modtager den lave ydelse.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2) Integrationsydelse – udvidelse af personkreds

Ydelsen blev senere udvidet til at omfatte personer, der allerede befandt sig i Danmark, men som havde været her i mindre end syv af de seneste otte år. Derfor kom markant flere på integrationsydelse i juli 2016. De nyeste tal viser, at 21.451 personer i dag modtager den lave ydelse.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

6) Sprogkrav skærpet

I gennemsnit har 5.500 udlændinge fået statsborgerskab hvert år siden 2007. Folketinget har siden valget skærpet kravene for at blive dansk statsborger. Efter stramningerne ligger antallet af tildelte statsborgerskaber omkring gennemsnittet.

Det meget høje tal for 2016 skyldes ifølge Danmarks Statistik, at 7.165 personer fik tildelt statsborgerskab så sent i december 2015, men at de først kom i cpr-registeret i februar eller senere, og derfor først tæller med i statistikken i 2016.

Antallet af personer, der har fået statsborgerskab

2007: 4.150
2008: 6.111
2009: 6.869
2010: 3.833
2011: 4.467
2012: 3.671
2013: 1.863
2014: 4.786
2015: 4.498
2016: 15.028
2017: 5.324

Kilde: Danmarks Statistik

7) Ny og skærpet indfødsretsprøve

Indfødsretsprøven skal bestås for at få dansk statsborgerskab. Testen blev gjort sværere i juni 2016, og beståelsesprocenten faldt markant til 31 pct. Siden er den steget igen.

Kilde: Udlændingeministeriet

8) Krav til selvforsørgelse hævet

Se punkt 6

9) Karensperiode for kriminalitet hævet

Se punkt 6

18) Afskaffelse af asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for asylcentrene

96 pct. af asylsøgerne boede i 2016 på et center. Resten - 579 personer - boede uden for et asylcenter. Det er ikke længere en mulighed.

Kilde: Udlændingestyrelsen

35) Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse

Thorning-regeringen indførte en midlertidig beskyttelse til flygtninge, der ikke var personligt forfulgte, men som flygtede pga. de generelle forhold i hjemlandet - f.eks. i Syrien. De skulle oprindeligt vente et år på familiesammenføring. Det er siden forlænget til tre år.

Siden 2015 har 4.215 flygtninge fået såkaldt midlertidig beskyttelse i Danmark og skal derfor vente tre år på familiesammenføring. Det svarer til 20 pct. af alle flygtninge, der har fået asyl i perioden. 8 ud af 10 flygtninge kan altså søge om at få familien hertil med det samme.

Kilde: Udlændingestyrelsen

39) Skærpelse af kravet til, hvor lang tid personer skal have opholdt sig lovligt i Danmark (fra 5 til 6 år)

Folketinget har siden valget skærpet kravene for at få permanent ophold i Danmark. Siden er antallet af permanente opholdstilladelser faldet. Flygtninge får i mindre grad en permanent opholdstilladelse, mens arbejdstagere i stigende grad får det.

Kilde: Udlændingestyrelsen

40) Skærpelse af kravet til, hvor lang tid personer skal have opholdt sig lovligt i Danmark (fra 6 til 8 år)

Se punkt 39

41) Skærpelse af grænsen for, hvornår udlændinge, der har begået kriminalitet, er udelukket fra permanent ophold (vandelskrav) (fra 1 år og 6 måneders fængsel til 1 års fængsel)

Se punkt 39

42) Skærpelse af grænsen for, hvornår udlændinge, der har begået kriminalitet, er udelukket fra permanent ophold (vandelskrav) (fra 1 års fængsel til 6 måneders fængsel)

Se punkt 39

43) Forlængelse af karenstiderne for opnåelse af permanent ophold for udlændinge, der har begået kriminalitet (forlænget med 50 pct.)

Se punkt 39

44) Forlængelse af karenstiderne for opnåelse af permanent ophold for udlændinge, der har begået kriminalitet (forlænget, så de i videre omfang svarer til karenstiderne for indfødsret)

Se punkt 39

45) Skærpelse af sprogkrav (fra Prøve i Dansk 1 til Prøve i Dansk 2)

Se punkt 39

46) Skærpelse af beskæftigelseskrav (perioden ændres fra 3 år inden for 5 år til 2,5 år inden for 3 år, ligesom deltidsbeskæftigelse og uddannelse ikke længere kan medregnes)

Se punkt 39

47) Skærpelse af beskæftigelseskrav (perioden ændres fra 2,5 år inden for 3 år til 3,5 år inden for 4 år)

Se punkt 39

48) Supplerende ’integrationsrelevante’ betingelser

Se punkt 39

51) Skærpelse af selvforsørgelseskrav (fra 3 år til 4 år)

Se punkt 39

***

15 tiltag, hvor det er uvist, om tiltaget har været fuldt i brug, og hvor mange det gælder

11) Mulighed for at frihedsberøve asylansøgere mhp. identitetsfastlæggelse

Rigspolitiet kan ikke svare på, hvor ofte tiltaget er blevet brugt.

14) Skærpelse af reglerne om inddragelse af opholdstilladelse for personer med midlertidig beskyttelse i Danmark på grund af ferie mv.

Udlændingestyrelsen kan ikke oplyse, hvor mange personer med midlertidig ophold i Danmark, der har fået frataget deres opholdstilladelse efter at have været på ferie i udlandet. De mangler er registreringsgrundlag.

15) Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark

Hidtil kunne asylansøgere kun blive afkrævet at betale for eget ophold i op til 90 dage. Med regelændringen forsvandt den øvre grænse. Hvor mange der har betalt for deres ophold i mere end 90 dage, vides ikke. Det vil kræve en manuel gennemgang, oplyser Udlændingestyrelsen.

24) Mulighed for, at udlændingemyndighederne kan indhente oplysninger fra andre sager eller beslutte, at flere sager skal behandles sammen uden udlændingens samtykke

Udlændingestyrelsen kan ikke svare på, hvor ofte tiltaget er blevet brugt.

25) Mulighed for, at myndighederne kan tage en udlændings dokumenter/genstande, der må antages at være af betydning for sagens oplysning, i bevaring

Rigspolitiet har ikke haft mulighed for at svare på, hvor mange gange man har benyttet sig af denne mulighed. Det vil kræve for store ressourcer, lyder det.

30) Kortere udrejsefrist for afviste asylansøgere

Regeringen har sænket fristen for, hvor lang tid en afvist asylansøger har til at forlade Danmark fra 14 til syv dage. Hverken Rigspolitiet eller Udlændingestyrelsen kan oplyse, hvor mange, der er ude af landet inden fristens udløb.

32) Øget adgang til at frihedsberøve afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold

Rigspolitiet kan ikke svare på, hvor ofte tiltaget er blevet brugt.

34) Afskaffelse af adgangen for børnefamilier i udsendelsesposition til indkvartering i selvstændige boliger uden for asylcentrene

Udlændingestyrelsen kan ikke udspecificere, hvor mange børnefamilier, der ved lovens vedtagelse boede i en selvstændig bolig.

38) Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn

Udlændingestyrelsen har ikke haft mulighed for at svare på, hvor mange der er blevet ramt af denne regel. Det vil kræve for store ressourcer, lyder det.

50) Afskaffelse af særlig lempelig adgang til permanent ophold for flygtninge

Udlændingestyrelsen har ikke ressourcer til at svare på, hvor mange flygtninge der tidligere fik permanent opholdstillades under de særligt, lempede vilkår, som nu er afskaffet.

52) Skærpelse af mulighed for at opnå tidsubegrænset ophold for udlændinge, der aktivt har modarbejdet afklaringen af deres identitet

Folketinget har spurgt, hvor stor en del af asylsøgerne i 2015 og 2016, som aktivt har modvirket afklaringen af identitet på en måde, som ville betyde, at de var omfattet af lovforslaget hvis det havde været gældende. Udlændingeministeriet kan ikke opgøre det, da det vil kræve en “manuel gennemgang af samtlige sager, hvilket i alle tilfælde vil være af omfattende og ressourcekrævende art”. Det vil samtidig kræve “en hypotetisk vurdering” af alle sagerne.

Stramningen er inspireret af norsk lovgivning. Her har fire udlændinge fået afslag på at få permanent opholdstilladelse, fordi det blev vurderet, at de havde modarbejdet afklaringen af deres egen identitet.

Kilde: Svar på spørgsmål 2 og 8 på L46

54) Krav om at religiøse forkyndere underskriver en løfteerklæring om at ville overholde dansk lovgivning

Udlændingestyrelsen har ikke haft mulighed for at besvare, hvor mange religiøse forkyndere, der har underskrevet en løfteerklæring. De tilføjer dog, at de siden d. 1. april har modtaget 78 førstegangs-ansøgninger, og »en del af dem vil have underskrevet løfte-erklæringer«.

61) Ny straf med afsoning i fængsel og i udrejsecenter ved brug af fodlænke

Rigsadvokaten kan ikke svare på, hvor ofte tiltaget er blevet brugt.

62) Udgangskarantæne fra afsoning i fængsel ved manglende medvirken til afsoning i fodlænke

Rigsadvokaten kan ikke svare på, hvor ofte tiltaget er blevet brugt.

66) Absolut krav om tilbagebetaling af hjælp ydet til repatriering, når fortrydelsesretten anvendes

Repatriering gives bl.a. som økonomisk støtte til flygtninge, der frivilligt ønsker at rejse tilbage til deres hjemland. Fortryder de, og vender tilbage til Danmark, kan pengene kræves tilbagebetalt. Udlændingestyrelsen »har ikke oplysninger om tilbagebetaling af støttekroner«.