Ingen smutveje i den digitale tidsalder

Mange konsulenters fif er enkelt: Start med at skabe frygt, håb eller stor interesse. Og sælg derefter en metode, der hurtigt skaber resultater. Hvis man nøje følger ekspertenes råd. Som de tager sig fyrsteligt betalt for. Uden at garantere noget som helst. Forleden bed jeg på konsulentkrogen, men blev for en gangs skyld overrasket. Ekspertenes vigtigste budskab var: Der er ingen teknologiske smutveje, når din virksomhed bliver ramt af konsekvenserne af digitaliseringen.

Det var interesse-fælden, jeg gik i, da analysevirksomheden Forrester i sidste uge skrev i en engelsksproget mail:

93 pct. af nordiske virksomheder mener, at digitale teknologier vil disrupte deres forretning indenfor 12 måneder.

91 pct. har en digital strategi.

22 pct. har den rigtige teknologi til at eksekvere strategien.

12 pct. har de rigtige mennesker og færdigheder til at gennemføre strategien.

Med andre ord: Flertallet af de skandinaviske virksomheder ved, at de snart vil ramme et isbjerg. De ved, hvad de skal gøre for at undgå det. Men langt de fleste er ude af stand til det, for roret virker ikke og hvis det gjorde, kunne ingen betjene det.

Min interesse var bestemt blevet vakt. Jeg kunne ikke deltage i det møde, mailen inviterede til, så jeg googlede i stedet analytikerens navn, for at vide mere om hans budskaber. Her blev jeg overrasket – igen. Hans seneste rapport bar titlen: »The False Promise of Bimodal IT.« Nu var jeg for alvor nysgerrig. Bimodal IT er det hotteste begreb i konsulentsnak indenfor it.

Det handler i korthed om, at it-ansvarlige skal dele deres projekter op i to: En traditionel del, hvor it-systemerne udvikles som de hele tiden har gjort, og en ny, meget hurtigere del, hvor projekterne i ekspresfart når frem mod ikke helt veldefinerede mål.

Gartner, som oprindeligt udviklede begrebet, sammenligner de traditionelle projekter med en maraton-løber og den nye slags med en sprinter. McKinsey & Co fulgte hurtigt trop og kalder tilgangen ”Two-speed IT”. Sidenhen har de fleste andre it-kloge taget metoden til sig.

Men pludselig var der altså en topanalytiker, John. C. McCarthy, der turde gå mod strømmen og kritisere Bimodal IT. Hans vigtigste argumenter er:

Metoden skaber to klasser af systemer, hvilket skaber kompleksitet og dræber kulturen. Tilgangen underbygger myten om, at de gamle, centrale systemer ikke behøver at ændres. Processen er teknologiorienteret, hvilket fjerner det nødvendige kundefokus og mindsker det helt nødvendige samarbejde på tværs af organisationen.

Jeg kom i tanker om to danske eksempler, der understøtter McCarthys pointer. Det ene er en større dansk virksomhed, hvis CIO havde skabt et særligt team, der skulle håndtere særlige projekter. Medlemmerne blev i starten rekrutteret udefra, og deltagerne blev placeret isoleret på en meget lukrativ adresse i centrum. I modsætning til de almindelige it-folk, der fortsat skulle sidde i en trist bygning i Vestegnen uden for København. Ikke overraskende har det været småt med resultater fra gruppen. For som McCarthy skriver i sin rapport:

»I en tid hvor forretningerne har behov for hastighed og agilitet, giver det ikke fornuft at danne to grupper, som konkurrerer om midler, ressourcer, færdigheder og forretningernes opmærksomhed.«

Et andet eksempel er Nordea. De måtte i 2014 erkende, at deres eksisterende systemer ikke var klar til fremtiden, og derfor nedskrev de værdien af disse med godt 2,5 milliarder kr. Derefter afsatte de 7.5 milliarder kr til et kæmpe nyudviklingsprojekt, der skulle vare mange år. At kaste sig ud i så stort et projekt er en risiko i sig selv. Men det underbygger argumentet om, at hvis de grundlæggende systemer ikke er gode nok, så er der ingen genveje. Det er mit klare indtryk, at Nordea ikke er den eneste virksomhed i den situation.

Senest besøgte jeg en mellemstor virksomhed, som var kommet til samme konklusion: De kunne ikke skabe de digitale resultater, de skulle, uden at udskifte deres grundsystemer. Virksomhedens tekniske gæld var, som hos Nordea, simpelthen blevet for stor. Derfor måtte de vente med at realisere nye, digitale resultater til deres it-fundament var skiftet.

Men hvad anbefaler Forrester så, at man gør? Ethvert konsulentfirma med respekt for sig selv har naturligvis deres egne begreber, og hos Forrester hedder det Business Technology. Det er et samlebegreb for alt, hvad der skal til i form af teknologier, systemer og processer til at vinde, betjene og fastholde kunder.

Konsulenternes anbefaling er, at virksomhederne omorganiserer deres ressourcer på tværs af organisationen, og med udgangspunkt i kundens behov udvikler systemerne og organisationen. Men at alle udviklingsressourcerne (både de tekniske og de forretningsmæssige) er samlet i én enhed. Ellers vil man ikke lykkes, vurderer de.

Det er lettere skrevet end gjort, hvis man virkelig har problemer. Men alligevel er det forfriskende at høre det fra konsulenter: Der er ingen nemme genveje, hvis man har forsømt sin grundlæggende it-platform. Kun hårdt, dyrt og tidskrævende arbejde.