Dagpenge skal være størst i starten
Vismændene opfordrer til at indføre et system, der kan sammenlignes med forsikringsselskabernes elitebilist-ordninger.
Gør dagpengene størst i starten af ledighedsperioden, og sænk dem derefter. Det vil øge motivationen for at finde et nyt arbejde hurtigt.
Sådan lyder en af anbefalingerne fra vismændene i deres seneste rapport. Dagpengereformen, der blev vedtaget i 2010, har været en god idé, fastslår vismændene. Reformen vil øge beskæftigelsen med 15.000 på lang sigt. Reformen betyder, at man nu kun kan få dagpenge i to år mod tidligere fire.
”Vores analyse underbygger, at de ledige reagerer på ændringer i de økonomiske incitamenter,” lyder det fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Men dagpengereglerne kan forbedres, og vismændene kommer med flere konkrete råd. Et af dem er at forhøje dagpengesatsen i starten af ledighedsperioden.
”En dagpengesats, der er højere i starten, men senere aftager, styrker forsikringsfunktionen for ledige med sjældne og korte ledighedsforløb og dermed for dem, der bidrager mest til systemet,” skriver vismændene.
Omvendt vil en aftrapning af beløbet øge motivationen for at finde et arbejde hurtigere og dermed undgå længere arbejdsløshedsperioder.
Beregninger viser, at hvis man forhøjer dagpengesatsen med 25 pct. for alle nye ledige i ét kvartal, vil man kunne reducere ledigheden med godt 5.000 personer, når den finansieres ved en reduktion på 10 pct. af dagpengesatsen de efterfølgende kvartaler.
”Herved stilles alle med en samlet ledighed på mindre end 10 en halv måned bedre,” mener vismændene, der advarer om effekten bliver langt mindre, hvis det finansieres via skatterne. Omkostningen ved at hæve satserne i begyndelsen vil være ca. 830 mio. kr.
Men hvis man lader muligheden for at få mere i dagpenge afhænge af, hvor længe man har været i arbejde, kan det have en stor effekt, mener vismændene.
”Tankegangen kan sammenlignes med en elitebilist-ordning, hvor personer, der kun trækker lidt på forsikringen får bedre vilkår end andre. I det omfang de forsikrede via deres adfærd selv kan påvirke sandsynligheden for at blive ledige og forblive ledige, kan dette opfattes som et skridt i en mere fair retning,” mener vismændene.
Hvis man sætter som betingelse for at få 25 pct. mere i starten af ledighedsperioden, at man har været i arbejde i to år og ni måneder, før man er blevet arbejdsløs, vil de samlede omkostninger blive reduceret til knap 200 mio. kr.
Der har været voldsom debat om, hvad der sker med folk, der falder ud af dagpengesystemet. Reglerne er nu modereret, så folk efter to år på dagpenge kan få kontanthjælp i et år uden modregning hos partneren. Det kalder man midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Gør man den ordning permanent, vil det svække motivationen til at finde nyt arbejde, lyder dommen.
Det bør også overvejes, om hele systemet skal gøres afhængig af konjunkturerne. Det vil sige, at man kan få dagpenge i en længere periode, når konjunkturerne er dårlige.
”En dagpengeperiode, der afhænger af konjunktursituationen, vil give mere lige vilkår for personer, der bliver ledige i forskellige konjunktursituationer. Systemet bør være baseret på faste regler frem for løbende justeringer hen ad vejen,” fastslår Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Regeringen har nedsat en dagpengekommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan dagpengesystemet skal udvikle sig.