Uden topskatten vil Danmark stadig være et lige land
Økonomiprofessor puster endnu en gang liv i debatten om den danske topskat.
Når tilhængerne af topskatten argumenterer for deres sag, siger de ofte, at det vil øge uligheden markant i Danmark, hvis vi afskaffer topskatten.
Men økonomiprofessor på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen tager nu kraften ud af det argument.
Uligheden vil stige så lidt, at der ifølge Bo Sandemann Rasmussen, der tidligere har været medlem af regeringens skattekommission, ikke er tale om en større omlægning.
Hvis topskatten på 15 pct. afskaffes, vil det kun øge den såkaldte gini-koefficient med 1,3. Gini-koefficinten bruges til at måle hvor stor en del af indkomsten, der skal flyttes fra de rigeste til de fattigste, for at alle tjener præcist det samme.
I dag er Danmark det OECD-land, der har den fjerde laveste gini-koefficient, og vi er dermed det land, der har den fjerde laveste ulighed. Kun lande som Island, Norge og Slovenien overgår os, når det kommer til lighed.
Hvis vi afskaffer topskatten, vil vi rykke op på en syvende- eller ottenplads - alt efter om man medregner, at personer med høje indkomster vil arbejde mere, hvis topskatten afskaffes.
"Set fra et år til et andet er det en stor stigning i uligheden. Men hvis det ses over en periode på måske fem eller otte år, er det ikke voldsomt, og ikke noget man kan kalde en revolution. Det er noget vi har oplevet før. Det er en mindre stigning, end der skete op gennem 90'erne og under den socialdemokratiske regering med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen," siger Bo Sandemann Rasmussen til Berlingske Business.
Hvis topskatten afskaffes, vil Danmark stadig have en større lighed end lande som Sverige, Belgien og Østrig. Alligevel mener Cheføkonom i Dansk Metal, Allan Lyngsøe Madsen, ikke, at det er en god idé at afskaffe den.
"Det vil med stor sandsynlighed ende med at koste mange milliarder, som så skal findes andre steder. Ellers skal der spares på uddannelse og infrastruktur, eller også skal man bede folk om at tage penge op af lommerne i forbindelse med sygdom eller andet. Begge dele vil lægge en dæmper på væksten herhjemme," siger han til Berlingske Business.
Sparescenarie er skræmmekampagne
Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, kalder Allan Lyngsøe Madsens udtalelse for et skræmme-eksempel.
”Ifølge Finansministeriet koster det kun 7 mia. kr., at fjerne topskatten. Man skal tænke på at de offentlige udgifter i alt udgør ca. 1.000 mia. kr. Dermed er 7 mia. kr. en meget lille skattelettelse, der sagtens kan finansieres uden nedgang i den offentlige service," siger han til EPN.
Mads Lundby Hansen peger på, at man f.eks. kan nedjustere væksten i det offentlige forbrug fra 0,6 til 0,4 pct. om året frem mod 2020 for at finde pengene.
Knap en halv million danskere betaler i dag topskat, fordi de tjener mere end 449.100 kr. om året. Det giver statskassen en indtægt på 14 mia. kr. om året.