Rige betaler mest selv om topskat fjernes
De rigeste danskere betaler 8,3 pct. af alle skatter og afgifter.
Selv hvis topskatten fjernes, vil landets rigeste komme til at betale en stor del af kagen, viser et nyt notat fra tænketanken Cepos.
I dag betaler 1 pct. af landets rigeste 51,1 mia. kr. i skatter og afgifter. Det svarer til 8,3 pct. af de samlede skatter. Deres skatteudgift alene kan betale for lønnen til 102.000 offentligt ansatte.
I gennemsnit betaler de rigeste 1,2 mio. kr. hver.
Beskedent fald
Hvis nu topskatten fjernes, vil skattebetalingen falde, men kun til 7,8 pct. af den samlede skattebetaling, viser notatet.
"Såfremt man fjerner topskatten, vil top 1 betale 7,8 pct. af alle skatter og afgifter mod tidligere 8,3 pct. Uden topskat vil den samlede skattebetaling fra top 1 pct. være på 47 mia. kr. svarende til finansieringen af ca. 94.000 offentligt ansatte," forklarer cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.
| Skattebetaling inkl. afgifter, 2012 | ||
|---|---|---|
| Top 1 pct. | Resten af befolkningen | |
| Antal personer | 42.767 | 4.233.889 |
| Gns. personlig skatte- og afgiftsbetaling, kr. | 1.195.415 | 144.602 |
| Samlet skatte- og afgiftsbetaling, mia. kr. | 51,1 | 567,3 |
| Samlet skattebetaling ekskl. afgifter, mia. kr. | 38,2 | 382,1 |
| Andel af samtlige skatte- og afgiftsbetalinger, pct. | 8,3 | 91,7 |
Større forbrug
I beregningen er ikke indregnet, at skattelettelsen efter al sandsynlighed vil resultere i større indkomst og forbrug, fordi den lavere marginalskat gør det mere attraktivt at arbejde ekstra og dermed betaler mere i skat og afgifter. Denne positive velstandseffekt af lavere topskat opgøres via et begreb, der kaldes udbudselasticitet. Den måler groft sagt, hvor meget arbejdsudbuddet stiger, når marginalskatten lettes.
Ifølge Finansministeriet kan man indregne en udbudselasticitet på 0,1. Lægges den til grund vil den samlede skatte- og afgiftsbetaling blot reduceres fra 51 til 49 mia. kr., hvis topskatten fjernes.
Endnu bedre ser det ud, hvis man indregner et nyt studie fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, vismand Claus Thustrup Kreiner og professor ved Københavns Universitet Jakob Roland Munch.
Kan blive neutralt
De regner med en udbudselasticitet på 0,3. Dvs. at arbejdsudbuddet reagerer 3 gange så kraftigt på lavere topskat som Finansministeriet lægger til grund.
"Med en sådan elasticitet vil skatte- og afgiftsindtægterne være omtrent uændrede ved bortfald af topskatten, fordi produktiviteten og arbejdstiden vokser. Øget arbejdsindsats vil medføre ekstra skatteindtægter, der modsvarer det umiddelbare fald i skatteprovenuet. Dvs. at før skattelettelsen var provenuet fra top 1 pct. 51 mia. kr. Og det er det også efter skattelettelsen på grund af øget arbejdsindsats," mener Mads Lundby Hansen.
Trækker det største læs
Ikke overraskende betaler de mest velhavende danskere den største del af de samlede skattebetalinger.
De 10 pct. højest lønnede danskeres indkomstskattebetalinger udgør 30 pct. af de samlede skattebetalinger.
Dermed betaler de 10 pct. højest lønnede 184 mia. kr. i indkomstskatter og afgifter. Det svarer nogenlunde til de samlede udgifter til folkepension, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge samt SU. For 184 mia. kr. kan man alternativt finansiere udgifterne til ca. 360.000 offentligt ansatte.
For de 51,1 mia. kr., som de allerrigeste betaler, kan man finansiere knap 100.000 offentligt ansatte eller de samlede udgifter til dagpenge og kontanthjælp og sygedagpenge.