Fortsæt til indhold
Erhverv

Danske slagtesvin lider af mavesår

29 pct. af danske svin har mavesår i mildere eller alvorlig grad, viser rapport fra landbruget. "Chokerende", siger Dyrenes Beskyttelse.

29 procent af danske slagtesvin har udviklet mavesår i mild eller alvorlig grad, viser en ny rapport fra Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion.

Det skriver Foodculture.dk, som er landbrugets eget journalistisk uafhængige nyhedssite.

Problemet er hverken godt for svinene, produktionen eller landbrugets image, erkender man i landbrugets organisation. Men mavesår hos svin er vanskeligt at bekæmpe, fordi svin med mavesår ikke viser symptomer på sygdommen, og fordi man ikke ved, hvorfor visse svin udvikler mavesår, mens andre svin, der lever under samme forhold, ikke gør.

Men det er udenomssnak, mener Dyrenes Beskyttelse, som siger, at mavesår i stort omfang kan undgås ved at justere på foderet til svinene.

Svært at opdage mavesår

Rapporten, der baserer sig på en gennemgang af 80 danske svinebesætninger, viser, at 11 procent af danske slagtesvin har mavesår ved indgangen til mavesækken i alvorlig grad. Yderligere 18 procent har mavesår i en lidt mildere grad.

Det er meget vanskeligt at opdage mavesår hos svinene, viser rapporten. Først når det udvikler sig til mavesår i alvorlig grad, kan man mærke det på svinene, som begynder at spise mindre. Men en endelig diagnose kan først stilles, hvis et stykke af mavesækken indsendes til undersøgelse på et laboratorium.

"Det er rigtig frustrerende, at vi ikke ved mere om, hvorfor nogle svin udvikler mavesår, mens andre svin, der går under nøjagtig samme forhold i den samme sti, ikke gør,” siger dyrlæge Elisabeth Okholm, som har været med til at udarbejde rapporten.

Dyrenes Beskyttelse: Kynisme

I Dyrenes Beskyttelse afviser dyrlæge Birgitte Iversen Damm den forklaring. Problemet er "gemmelkendt", siger hun og kalder det "chokerende", at landbruget ikke har gjort noget ved det.

"Udbredelsen af mavesår et udtryk for en kynisk produktion, der tilsidesætter hensynet til dyret for at få en bedre økonomi i produktionen. Det har været kendt i årtier, at mavesår er et stort problem i produktionen, og at det skyldes fint formalet foder uden fibre eller grovfoder," siger dyrlægen til foodculture.dk.

Udbredelsen af mavesår et udtryk for en kynisk produktion, der tilsidesætter hensynet til dyret for at få en bedre økonomi i produktionen. Det har været kendt i årtier, at mavesår er et stort problem i produktionen, og at det skyldes fint formalet foder uden fibre eller grovfoder
Dyrlæge Birgitte Iversen Damm, Dyrenes Beskyttelse

Søren Gade, adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, siger at landbruget anerkender problemet, og at man gerne vil gøre noget ved det.

Direktør: Der er problemer

"Men landmændene kan ikke se, om grisene har mavesår. Vi kan jo ikke spørge dem," siger Søren Gade til TV 2 News, hvor han varsler, at Landbrug & Fødevarer vil kaste flere ressourcer ind i at få opklaret problemerne omkring mavesår.

"Vi kan være vores produktion af kød i Danmark bekendt, men vi anerkender, at der er udfordringer. Vi vil gerne vise åbenhed, og vi er parate til at diskutere vores produktionsformer med politikerne og med samfundet," siger Søren Gade.

Svært at justere foderet

Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, erkender, at man kan bruge mere grovmalet foder til slagtesvinene. Men når ingen svin udviser reelle sygdomstegn, er det "umuligt for os at vide, at vi skal justere på foderet," siger han til foodculture.dk.

Rådet om grovmalet foder til alle svin er hverken godt for produktionen eller miljøet, siger han.

"Det er ikke bæredygtigt, for så ryger det direkte igennem dyrene og får store konsekvenser for miljøbelastningen," siger Lindhart B. Nielsen, som også sætter sin lid til mere forskning.