Fortsæt til indhold
Erhverv

Carli Gry lancerer business-to-business e-handel

Tøjkoncernen Carli Gry vil nu sælge dele af sine produkter til forhandlerne over Internettet. Salget gennem den såkaldte Business-to-Business handel starter den 1. august, hvor kan Jackpot- og Cottonfield-forhandlere i Danmark kan bestille Carli Grys nye Everyday-In-Season produkter. Fra 1. september udbredes Carli Grys e-handelsløsning til mere end 3000 forhandlere i 10 lande, oplyser tøjkoncernen.

- Med Everyday-In-Season-produkterne regnes leveringstiderne i uger eller sågar dage mod normalt adskillige måneder. E-handel bidrager yderligere til de korte leveringstider til gavn for omsætningen i butikkerne, siger direktør Henning Andersen fra Carli Gry.

Han hæfter sig ved, at prognoserne spår, at Business-to-Business-handel på internettet vil eksplodere i de kommende år.

- Men det er ikke en selvopfyldende profeti. Online-handel mellem producenter og forhandlere bliver kun en succes, hvis både brugervenligheden, systemerne og den bagvedliggende logistik er i orden. Her vil Carli Gry være med i front, lyder det fra Carli Gry.

RB-Børsen