Stjernen, farven og navnet

Ved en bestemt lejlighed år forinden var hustruen Anna Møller blevet meget alvorligt syg, mens hun ledsagede sin ægtefælle på et togt, og dette havde efterladt et blivende indtryk hos den dybt religiøse kaptajn, der følte, at han bar ansvaret for det skete. I et brev til hustruen fra oktober 1886 forklarede han baggrunden for det nye rederimærke:

»Den lille stjerne på skorstenen er et minde om den aften, jeg så nedtrykt og ængstelig bad for dig og bad om det tegn at måtte se en stjerne på den grå overbetrukne himmel, et minde om: Herren hører bønner.«

"Laura" bevarede stjernen, indtil skibet blev solgt i 1909, og da A/S Dampskibsselskabet Svendborg oprettedes i 1904, blev den hvide syvstjerne på himmelblå baggrund også skorstensmærke for skibene i det nye rederi, der fik et tilsvarende kontorflag.

Stjernen fulgte med ved dannelsen af Dampskibsselskabet af 1912 A/S, og den blev således fast forbundet med Mærsk-flåden.

Mange myter

Den syvtakkede stjerne har givet inspiration til mange myter om A.P. Møller. En af de mest vedholdende er, at hver tak i stjernen repræsenterer en arbejdsdag i ugen.

Den lyseblå farve på Mærsk-skibene kom til i 1955 og var inspireret af den himmelblå baggrund for syvstjernen. Direktør Erik Ringsted fra Odense Staalskibsværft fik ideen med at male skibene, der indtil da havde været grå eller sorte, i skorstensmærkets særlige blå nuance. Da han foreslog det over for Mærsk Mc-Kinney Møller, lød svaret, at »det ville vi aldrig få godkendt.«

Erik Ringsted gav dog ikke op, og næste gang han talte for sagen, indvilgede Mærsk Mc-Kinnney Møller i at forelægge ideen for sin far. Sammen gik de til A.P. Møller, som til deres overraskelse ikke var svær at overtale. I 1955 blev "Regina Mærsk" forsøgsvis malet i den nye farve, og efter et par år blev alle skibene i flåden malet Mærsk-blå.

Mærsk-navnet stammer fra Mærsk Mc-Kinney Møllers oldemor, Kiersten Pedersdatter Mærsk. Hendes familie kommer fra Ballum i Sønderjylland. Navnet kan spores tilbage til begyndelsen af 1600-tallet og antages at stamme fra landskabet i området, marsken.

Mærsk-navnet er i stigende grad kommet til at indgå som et kendetegn for den verdensomspændende virksomhed og er i forbindelse med fusionen i juni af de to rederiaktieselskaber, 1912 og Svendborg, blevet en del af firmanavnet, som herefter er A.P. Møller - Mærsk A/S.

I forbindelse med internationaliseringen er stavemåden ændret, men dog kun i visse situationer. Eksempelvis benytter udenlandske selskaber stavemåden Maersk i deres navn. Det samme er tilfældet for skibe indregistreret under udenlandsk flag. Disse kan samtidig kendes på, at Maersk er første ord i navnet, f.eks. "Maersk Eleo", der hører hjemme i Singapore. Skibe, der sejler under Dannebrog, benytter stavemåden Mærsk og har dette som andet navn, f.eks. "Sally Mærsk".

Så er der naturligvis undtagelserne, som bekræfter denne regel. Eksempelvis er navnene byttet rundt på det Singapore-registrerede "Elisabeth Maersk", uden at nogen i rederiet kan give en forklaring på, hvordan dette kan ske. Heller ikke supplyskibe eller borerigge overholder den interne tommelfingerregel for brugen af Mærsk/Maersk. Alle benytter M-navnet som første navn - uanset stavemåden.

»Af markedsføringsmæssige grunde,« forlyder det fra rederiet.