SP-opsparing er en pengemaskine
For højtlønnede er det en overskudsforretning at hæve SP-opsparingen. Det skyldes attraktive skattevilkår.
Der er ingen gratis gevinster på de finansielle markeder, og man må derfor påtage sig en risiko for at kunne score en gevinst.
Sådan lyder en økonomisk læresætning. Men den bliver midlertidigt sat ud af kraft for højtlønnede, når danskernes tvangsopsparing i SP sættes fri.
Det skyldes den lempelige beskatning af SP og de gunstige skattefradrag, som højtlønnede får ved at spare op på en ratepension.
Stor skattefordel
»Vi har tidligere sagt, at der ikke var nogen grund til at flytte SP-midlerne, fordi ATP har lave omkostninger til administration. Men nu mener vi, at man skal flytte pengene, hvis man betaler topskat. Skattefordelen er stor,« konstaterer Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.
Til gengæld er der ikke de store fordele ved at hæve SP-midlerne, hvis man ikke betaler topskat.
Her er fire eksempler, som illustrerer mulighederne. De tager alle udgangspunkt i en person, som har 15.000 kr. sparet op i SP. Det giver 9.750 kr. udbetalt, når afgiften på 35 pct. er betalt.
1. eksempel:
En højtlønnet, som betaler topskat, bruger alle pengene fra SP til at spare op på en ratepension, administreret af arbejdsgiveren. Hans skattefradrag udgør 59,7 pct.
Det betyder, at hver gang han skyder 100 kr. af sin bruttoløn ind på ratepensionen, koster det ham kun 40,30 kr. i mistet nettoløn. Skattefradraget finansierer de resterende 59,70 kr.
Han skyder i alt 24.194 kr. af sin bruttoløn ind på ratepensionen. Det giver et skattefradrag på 14.444 kr. og koster derfor en nedgang i nettolønnen på 9.750 kr.
Facit er altså, at han har de samme penge til forbrug (han går 9.750 kr. ned i nettoløn, men får det samme nettobeløb udbetalt fra SP), men han har øget sin opsparing på ratepensionen med 24.194 kr. og mistet 15.000 kr. i SP-opsparing. En samlet pensionsgevinst på 9.194 kr.
2. eksempel:
Den samme højtlønnede person hæver SP-opsparingen på 15.000 kr. og vælger samtidig at spare 15.000 kr. op på sin ratepension. På den måde opretholder han sin pensionsopsparing.
Når han skyder 15.000 kr. ind på ratepensionen, får han et skattefradrag på 8.955 kr. (59,7 pct.). Dermed skal han gå 6.045 kr. ned i nettoløn for at spare de 15.000 kr. op.
Facit er, at han opretholder sin opsparing på 15.000 kr., men hvor den før var sparet op i regi af SP, er den nu sparet op på en ratepension. Samtidig går han 6.045 kr. ned i løn netto, men får udbetalt 9.750 kr. fra SP netto. Det giver en gevinst på 3.705 kr. til forbrug her og nu og samme opsparing som før.
3. eksempel:
En dansker, som ikke betaler topskat, vælger at hæve SP-opsparingen og bruger alle pengene til at spare op på en ratepension, administreret af arbejdsgiveren. Hans skattefradrag udgør 38,6 pct.
Det betyder, at hver gang han skyder 100 kr. af sin bruttoløn ind på ratepensionen, koster det ham 61,40 kr. i mistet nettoløn. Skattefradraget finansierer de resterende 38,60 kr.
Han skyder i alt 15.879 kr. ind på ratepensionen, hvilket udløser et skattefradrag på 6.129 kr. (38,6 pct.), og dermed koster en nedgang i nettolønnen på 9.750 kr.
Facit er, at han har det samme beløb til forbrug (han går 9.750 kr. ned i løn netto og får 9.750 kr. netto fra SP), mens hans ratepension er vokset med 15.879 kr., og SP-opsparingen på 15.000 kr. er hævet. En samlet pensionsgevinst på 879 kr.
4. eksempel:
Danskeren, som ikke betaler topskat, hæver SP-opsparingen på 15.000 kr. og skyder et tilsvarende beløb ind på en ratepension for at opretholde den samme samlede opsparing.
Indskuddet på ratepensionen udløser et skattefradrag på 5.790 kr. (38,6 pct.), og han skal derfor gå 9.210 kr. ned i nettoløn.
Facit er, at han fortsat har 15.000 kr. sparet op til pension. Samtidig går han 9.210 kr. ned i nettoløn, men får udbetalt 9.750 kr. netto fra SP. En kontant gevinst på 540 kr.
Skattesatserne gælder for en gennemsnitskommune, hvis man betaler kirkeskat.