Forsker: Motorvejsudbygning truer kollektiv trafik

Regeringen vil fortsat satse på både veje og baner, erfarer Berlingske Tidende.

Meget tyder på, at kongeriget ikke får fuld valuta for de nye, planlagte milliardinvesteringer i bedre kollektiv trafik i hovedstadsområdet.

Hvis udbygningen af motorveje, der går til og fra København, fortsætter i stort omfang, vil det svække den offentlige transports konkurrenceevne og ikke føre til det store rykind i busser, tog og metro, som regeringen ellers satser på i den kommende, langsigtede trafikinvesteringsplan frem mod 2020.

Milliarder er spildte

Samtidig får større og bredere motorveje så mange flere over i bilen, at køerne på motorvejene ikke vil blive fjernet på trods af investeringerne.

Det vurderer trafikforsker Per Homann Jespersen, Roskilde Universitetscenter, efter at en uvildig analyse fra Cowi har vist, at investeringer på over 25 mia. kr. i forbedret kollektiv trafik i hovedstadsområdet i perioden 2002-2007 ikke har ført til en stigning i antallet af kollektive rejser.

»Vejinvesteringer er noget af det værste, man kan foretage sig, i forhold til den kollektive trafiks konkurrenceevne. Når man forbedrer motorvejene ind mod byen, stiger efterspørgslen for brugen af vejene som følge af den større kapacitet. Derfor ser man også, at trængselsproblemerne vender tilbage kort tid efter en udvidelse. Det mener jeg er et undervurderet og meget stort problem,« siger Per Homann Jespersen overfor Berlingske Tidende.

Penge til mortorvejene

Regeringen har allerede antydet, at der i den kommende investeringsplan satses på en udbygning af skinnekapaciteten mellem København og Ringsted, en opgradering af banen mellem Ringsted og Rødbyhavn samt dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. En udbygning af Holbækmotorvejen og den sydlige del af Køge Bugt Motorvejen står f.eks. også højt på prioriteringslisten.

»Men hver gang, vi forbedrer motorvejene, tager vi rejsende ud af den kollektive trafik,« siger Per Homann Jespersen.

DSB efterlyser investeringer

DSBs adm. direktør Søren Eriksen er enig med trafikforskeren et langt stykke hen ad vejen.

»Når man skaber bedre forhold for privatbilismen, vil det alt andet lige svække konkurrenceevnen for den kollektive trafik. Men den rigtige måde at løse det på er ikke at besværliggøre den individuelle trafik, men at forbedre den kollektive trafik markant og investere i ny infrastruktur. Det er hævet over enhver tvivl, at ny infrastruktur og et godt kollektivt produkt giver flere kunder,« siger Søren Eriksen.

Politikere: Koldt vand i blodet

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen siger, at det ikke kommer bag på ham, at nogen vil udnytte Cowi-rapporten til en ensidig anbefaling af kollektiv trafik.

»Vi vil opprioritere investeringerne i kollektiv trafik, der er et væsentligt indsatsområde i den investeringsplan, vi er ved at lave. Men det nytter ikke noget at foregøgle befolkningen, at alle kan køre med tog og bus. Der er nogle, som er pisket til at bruge deres bil, og derfor vil vi også løse de hængepartier, vi har på vejområdet,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Transportminister Lars Barfoed (K) slår også koldt vand i blodet og peger på, at der er mange årsager til, at bilen p.t. har en konkurrencefordel.

»Der har været mange sporarbejder og dårlig regularitet, og det har bestemt ikke gavnet udviklingen. Men med regeringens plan for genopretning af skinnenettet er der nu sket en betydelig forbedring af regulariteten på fjern- og S-banen,« siger Lars Barfoed til Berlingske Tidende.