Hvor længe kan verden leve med et lukket Hormuz-stræde? Og hvad er Trumps plan?
Trump erklærer igen sejr over Iran, mens hundredvis af olietankere stadig sidder fast bag det snævre stræde. Hvor længe kan situationen holde? Og hvor holdbar er Trumps planer for alternativer, hvis krigen trækker ud?
Onsdag den 11. marts erklærede Trump igen sejr i krigen mod Iran. Det er en besked, de politiske kommentatorer efterhånden har hørt mange gange – Trump har erklæret sejr næsten dagligt siden krigens første uge.
Den eneste grund til, at kamphandlingerne stadig fortsatte, forklarede Trump mandag, var, at USA »ikke havde vundet nok endnu.«
Iranerne lader til at have deres egen holdning.
Det samme gælder oliemarkederne, der har reageret ved igen at sende prisen på det sorte guld op over 100 dollars per tønde: Krigen, lyder konsensus, lader til at være alt andet end forbi.
Imens er Trumps mange løfter om snart at løsne op for det lukkede Hormuz-stræde – hvor 20 pct. af verdens skibsbårne olie normalt sejler gennem på daglig basis – endnu ikke blevet til virkelighed.
Hormuz-strædet er fortsat lukket.
Det er ikke kun et alvorligt problem, fordi de mange olietankere ikke kan komme ud gennem strædet. Det betyder også, at tomme tankere ikke kan komme ind. Golfstaterne er derfor ved at løbe tør for opbevaringsplads til nyligt oppumpet olie.
Så er der kun ét at gøre: At slukke for pumperne.
»Producenter i Mellemøsten rammer snart et kritisk punkt, hvor de er nødt til at lukke produktionen simpelthen, fordi der ikke er noget sted tilbage at opbevare olien,« udtalte Janiv Shah, vicedirektør for olieresearch i analysefirmaet Rystad Energy, den 9. marts til CNBC.
Det har Irak og Kuwait allerede gjort. De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Qatar nærmer sig det punkt. Selv Saudi Arabien bliver nødt til at lukke for hanen, hvis krigen fortsætter i mere end et par uger endnu, ifølge en note fra investeringsfirmaet Societe Generale.
Og det kan tage uger og måneder, ifølge kilder til Wall Street Journal, at genstarte produktionen. Imens må verden slås om den olie, der stadig er tilbage på markedet – og det presser kun prisen yderligere op.
Indtil nu har verdens industriøkonomier til dels kunnet forlade sig på de olietankere, der nåede at komme ud gennem Hormuz-strædet, inden krigen begyndte. Men uret tikker hurtigt ned.
Saudi Arabiens nationale olieselskab, Saudi Aramco, advarer nu om »katastrofale konsekvenser« for markederne, hvis ikke Hormuz-strædet snart genåbnes.
Hvor højt kan det sende olieprisen i vejret?
»Undskyld, men nu er vi inden for rammerne af kvalificeret gætværk. Der er ingen præcedens for det her. Den kan himmelflugte, nå op i skyhøjde,« svarede Neil Atkinson, forhenværende chef for Det Internationale Energiagenturs oliafdeling, da CNBC stillede ham samme spørgsmål i denne uge.
Derfor regner analytikere og globale sikkerhedsstrateger på spørgsmålet: Hvor længe kan verdensøkonomien holde til et lukket Hormuz-stræde, inden en reel energikrise bider sig fast?