Mystisk fænomen i Vadehavet kan tvinge landmænd til at skaffe sig af med hver tredje ko
1.200 bedrifter ved Vadehavet rammes hårdt af nye kvælstofkrav. Det skyldes et mystisk fænomen i havet, der ikke nødvendigvis har noget med kvælstof at gøre.
Tøvejret fylder marskens dræn med smeltevand.
Nu er det forår.
Det betyder, at om få uger vil der her, under vandoverfladen i en af Vadehavets dybeste render, Knudedyb, ske et udbrud af grønne alger, før niveauet falder igen.
Hvorfor det sker, har forskere og eksperter forsøgt at finde en forklaring på. Det er et lille mysterium derude i dybet – uden entydigt svar.
Men for egnens landmænd – 1.200 bedrifter i alt ifølge landboforeningen Spiras – er konsekvensen uoverstigelig.
De gøder på marker fra Ribe op til Vejen og ned til Vojens, hvor gødningens kvælstof driver ud gennem åer og vandløb og ender i Knudedyb i Vadehavet.
Når forårsfænomenet rammer myndighedernes regnemaskine, betyder det, at landmænd i oplandet ned til Knudedyb har Danmarks største reduktionskrav.
De skal udlede 2.008 ton mindre kvælstof fra næste år. Det er næsten en sjettedel af den samlede mængde kvælstof, danske landmænd skal nedbringe med den nye kvælstofaftale som led i den grønne trepart.
Det svarer også til, at mere end hver tredje ko i oplandet til Knudedyb skal fjernes, viser en tidligere opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening og tænketanken Concito. Det er forudsat, at ingen indtræder i de kollektive ordninger som etablering af vådområder eller skov.
»I vores verden virker det for tilfældigt og urimeligt,« siger Thomas Hansen, en af egnens mange mælkeproducenter. Han har 400 Holsteinkøer på gården Bjørnekær nord for Rødding.
På hans marker gror det kvælstoftunge majs, foder til køerne.
Nu skal han finde en måde at få enderne til at mødes. Han står til at tabe 700.000 kroner om året på sine marker, fortæller han.
Hele området har meldt ud, at det er svært at nå i mål.
Formålet med den grønne trepart er netop at omdanne landbrug til natur og nedbringe udvaskningen af kvælstof fra landbrugets gødning for at ilte golde fjorde og kyster.
Det er blevet mødt med modstand fra dele af landbruget. Men her er årsagen til, at det i denne historie med Knudedyb alligevel er anderledes:
Landets fremmeste forskere og eksperter i vandmiljø sår også tvivl om metoden, der ligger bag det store krav til egnen.