Rekorden er slået: Derfor beskytter flekslån under en økonomisk krise
Bekymringen for risikoen ved rentetilpasningslån er ikke så stor længere. Boligejerne har en solid friværdi.
Boligejernes appetit på rentetilpasningslån er så glubende, at en bemærkelsesværdig rekord netop er slået. Der er nu rentetilpasningslån for 1.000 mia. kr., og det er det højeste tal nogensinde.
Udviklingen tog fart, da renteforskellen mellem lån med fast og lån med variabel rente begyndte at udvide sig mærkbart i begyndelsen af året.
Det høje tal er bemærkelsesværdigt, fordi det er langt sværere at blive kreditgodkendt til et lån med variabel rente i de såkaldte vækstområder, der bl.a. omfatter København, Aarhus, Odense og Aalborg. Der vil interesserede boligkøbere med en spinkel økonomi få et klart nej til eksempelvis et flekslån.
For at blive kreditgodkendt til et realkreditlån skal økonomien kunne klare at betale et 30-årigt lån med fast rente og afdrag. Men for flekslånere bliver der lagt 1 pct.-point oveni.
I 2025 har den 30-årige rente svinget mellem 3,5 og 4 pct. Det betyder, at flekslånere er blevet kreditgodkendt efter en rente på 4,5-5 pct.
»Det er en del højere end det nuværende niveau for variabelt forrentede lån, hvor renten ligger mellem 2,3 og 2,5 pct.,« siger Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker hos Nordea Kredit.
Den stramme kreditvurdering betyder, at man i realkreditinstitutterne ikke er bekymrede over, at historisk mange er klar til at løbe renterisiko.
Måske lidt overraskende kan et rentetilpasningslån være en fordel for boligejerne, hvis der kommer en økonomisk nedtur. En sådan vil med meget stor sandsynlighed få den europæiske centralbank, ECB, til at sænke styringsrenterne, og det vil presse renterne på flekslån ned, påpeger Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.
»Det vil hurtigere slå igennem på rådighedsbeløbet for boligejere med variabel rente, og det vil give mere plads i budgettet, hvis en person i husstanden eksempelvis bliver fyret som følge af krisen,« siger Sune Malthe-Thagaard.
Hos Realkredit Danmark er man heller ikke bekymret, og det er ikke kun på grund af kreditvurderingen, men også boligejernes forsigtighed, mener Nicolas Norby, der er chefanalytiker i realkreditinstituttet.
»Boligejerne er tilbageholdende og forsigtige med deres privatøkonomi,« siger han.
Forbrugertilliden sætter jævnligt nye bundrekorder, danskernes bankindestående er rekordhøjt, og belåningsgraderne er lave og friværdierne dermed høje.
»Denne forsigtighed er en medvirkende årsag til, at danskerne er godt rustede til rentestigninger. Igennem de seneste års rentetilpasninger har boligejerne trods stigninger været i stand til at absorbere dem,« fastslår Nicolas Norby.
Det samlede realkreditlån er vokset godt 3 pct. i år. Det er ikke eksplosivt, konstaterer Anton Thorell Carøe, der er økonom i Arbejdernes Landsbank. Ikke desto mindre er det et helt andet billede end i 2022 og 2023, hvor udlånet faldt. Det skyldtes dog i stor grad de mange lodrette konverteringer.
»Stigningen kommer på baggrund af høj aktivitet på boligmarkedet. Sammenlignet med de meget høje prisstigninger på dele af boligmarkedet ser vi den afdæmpede vækst af realkreditudlånet som et robust tegn,« mener Anton Thorell Carøe.