Fortsæt til indhold
Erhverv

Alexander Elnegaard Larsen gik fra at være nysgerrig på »ledningerne i væggen« til »ledningerne i folk«

Alexander Elnegaard Larsen var først nysgerrig på ledninger, strøm og alt det elektriske – i dag retter nysgerrigheden sig mere mod mennesker. Den bevægelse har ført ham fra lærling til servicechef i en af Danmarks største installationsvirksomheder.

Asger Denert-Nielsen

Alexander Elnegaard Larsen på 32 år, kalder sig selv for en »sportsdreng« og trives, når pulsen er oppe.

Han bor i Aarup mellem Odense og Middelfart, er uddannet elektriker og siden elinstallatør – og han er, som han selv siger, »dybt lykkelig« for livet med sin kone og to drenge på henholdsvis seks og tre.

»Der er knald på,« siger han. Sådan kan han bedst lide det.

Noget andet, der går igen, når man taler med Alexander Elnegaard Larsen, er nysgerrighed. Det fremstår som hans standardindstilling. Da han og kæresten købte hus, greb han renoveringen an med det, han selv kalder Pippi Langstrømpe-logik.

»Det har jeg aldrig prøvet før – det kan jeg sikkert godt finde ud af.«

Sådan forholdt det sig dog ikke altid, så erfaringen gav ham øget respekt for andre fag – og en vane med at spørge, før han gætter.

I sit eget fag er hans nysgerrighed også løbet af med ham. Han beskriver sin karrieremæssige udvikling som et gradvist skift i interesse fra »ledninger i væggen« til »ledninger i folk«. Derfor passer det ham også godt, at han over årene i Bravida er gået fra lærling til servicechef, hvor hans foretrukne værktøj nu er samtaler og ord. Og dem er han god til.

Han ved også, at energien kan virke en anelse massiv.

»Det kan da godt være, at der er nogen, der synes, at jeg kan snakke et øre af. Men mennesker er forskellige. Nogle har brug for et langt svar, andre for et kort.«

At finde det rigtige niveau er blevet en disciplin i sig selv. Og en disciplin, han tilsyneladende mestrer. Han er nemlig blandt de nominerede i kategorien ”Kundetilfredshed” til årets Fagtalent.

Skelsættende trainee-forløb

Alt foregår dog ikke fra en telefon bag et skrivebord.

»Jeg ville blive sindssyg, hvis jeg sad på kontoret alle timer i ugen. Jeg skal ud og se og mærke temperaturen ved kunderne og projekterne,« siger han.

I 2021 var han på virksomhedens trainee-forløb. På grund af corona foregik besøgende i danske afdelinger, ikke i hele Norden, som de ellers plejede, men indtrykket var klart: Metoder og kultur varierer fra Aalborg til Brøndby – og der er sjældent kun én rigtig vej.

Forløbet blev startskuddet til en hurtig opstigning: Fra serviceassistent til serviceleder i 2022 og servicechef pr. 1. november 2024.

Rollen har et menneskeligt omdrejningspunkt, siger han. At være bindeleddet, »point of contact«, som tager de første opkald – både når noget kører, og når noget halter.

Han kalder sig »meget kundemindet« og peger på en enkel rettesnor: Ikke at vælge »øverste hylde«, hvis det ikke passer behovet. Han formulerer det som at sætte sig i kundens sted og finde den løsning, der virker – frem for den, der blot er dyr. Samtidig er han med på, at man ikke kan alt selv:

»Jeg allierer mig med de dygtige fagpersoner.«

Tæt på tårer

Parallelt beskriver han sig selv som diplomat. Den, der lægger tonen, så parterne finder en løsning. Han siger, at nogle opgaver kræver, at man »griber knoglen« i stedet for at gemme sig i mails. Og at gennemsigtighed, altså – hvad koster det, hvad ændrer sig, og hvem gør hvad – giver ro på begge sider af bordet.

Uden for titlerne handler hans målestok om noget enkelt: At blive brugt igen.

»Den største cadeau er at blive spurgt igen. Så har man gjort noget rigtigt.«

Det hænger sammen med hans uro over tomgang.

»Jeg hader at stå stille. Jeg vil gerne fremad – med folk, ikke foran dem.«

Nomineringen til Fagtalent-prisen kom dog bag på ham. Han blev – med hans egne ord – meget rørt og beæret, da kollegerne overraskede med flag og balloner.

Hylden i hjemmet i Aarup må gerne finde plads til prisen, men han vil helst måles i det daglige: Relationerne, samtalerne og de opgaver, hvor man bliver ringet op igen.