Nyt stort hop: Prisen i danske supermarkeder sætter rekord
Priserne i danske supermarkeder har taget et nyt spring opad og er nu højere end nogensinde før. Der er store prisstigninger på bl.a. smør, fisk og kakao.
Prisen på fødevarer i danske supermarkeder stiger nu i det højeste tempo siden februar 2023.
Det viser nye opgørelser, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Det fremgår, at fødevarepriserne den seneste måned er steget yderligere 2,1 pct. til et nyt rekordhøjt niveau.
I løbet af juli har der bl.a. været prisstigninger på 5,5 pct. på smør og 5,3 pct. på kakao, mens fiskeprodukter er steget helt op til 7 pct. i pris.
Prisen på oksekød er steget yderligere 3,2 pct. til det højeste niveau nogensinde. De voldsomme prisstigninger på oksekød har fået mange forbrugere til at søge mod fjerkrækød, men også i denne varekategori er priserne nu for alvor begyndt at stige – i juli blev fjerkræ 3,2 pct. dyrere.
Det er også blevet markant dyrere at købe drikkevarer den seneste måned, hvor prisen i hele kategorien af drikkevarer uden alkohol er steget 4 pct. Prisen på kaffe er sat yderligere 3,8 pct. op.
Set over det seneste år er der tale om prisstigninger, som kan gøre indkøbsturen til en ubehagelig oplevelse for mange forbrugere.
Eksempelvis er kaffe og kakao blevet hhv. 32 og 26 pct. dyrere på et år, mens okse- og kalvekød er steget 21 pct. i pris. Prisen på smør er steget 17 pct. og ost knap 11 pct.
»Forbrugere med lav indkomst rammes meget hårdt af stigningerne, fordi de i forvejen bruger en stor andel af deres indkomst til fødevarer. Andre grupper af forbrugere har en udmærket økonomi, men finder det alligevel mærkeligt og irriterende, at priserne på fødevarer bliver ved med at stige så voldsomt,« vurderer Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
En spørgeskemaundersøgelse, som Forbrugerrådet netop har gennemført, viser, at de stærkt stigende priser på dagligvarer er den største enkeltstående anledning til økonomisk bekymring hos forbrugerne. Det gælder i alle aldersgrupper på tværs af køn, landsdele og uddannelsesniveau.
»Som forbruger bliver man næsten dagligt konfronteret med de høje fødevarepriser, og det er oplagt en af grundene til, at forbrugertilliden bliver ved med at være så lav,« siger Morten Bruun Pedersen.
Efter mange år med stabile priser begyndte inflationsbølgen for alvor at rulle i begyndelsen af 2022, da Rusland angreb Ukraine. Det skabte panik på råvarebørserne, hvor prisen på bl.a. landbrugsvarer og energi steg eksplosivt. Prisstigningerne forplantede sig snart via fødevareindustrien og detailhandlen til forbrugerne.
Forbrugerpriserne på fødevarer nåede en foreløbig top i sommeren 2023 og holdt sig stort set i ro til udgangen af 2024.
I år er en ny bølge af prisstigninger imidlertid rullet ud i butikkerne. Siden nytår er gennemsnitsprisen på fødevarer steget 5,6 pct.
Målt siden januar 2022 – lige inden inflationsbølgen begyndte at rulle – er forbrugerprisen på fødevarer steget med 28,8 pct. Basisvarer som kartofler, smør, æg og ost er blevet 40-45 pct. dyrere.
I samme periode (januar 2022–juli 2025) er det samlede forbrugerprisindeks ”kun” steget 13,3 pct.
»Gennem flere år har der været en tendens til, at fødevarepriserne stiger meget mere end den samlede prisudvikling i samfundet. Tendensen er så markant, at området bør overvåges tættere af eksempelvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,« mener Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Tænk.
I Landbrug & Fødevarer, L&F, påpeger cheføkonom Martin Kristian Brauer, at det er i hele EU, der er en tendens til, at fødevarepriserne stiger betydeligt mere end den samlede prisudvikling i samfundet.
»Det skyldes først og fremmest, at skærpede krav til miljø, klima og dyrevelfærd får landmændene i en række EU-lande til at tøve med udvidelser, selv om priserne er meget høje. Dermed kan udbuddet af blandt andet oksekød og mejerivarer ikke følge med efterspørgslen, og det får priserne til at stige,« siger Martin Kristian Brauer.
Når de høje priser ikke får udbuddet til at stige, bliver det i stedet forbrugskurven, der knækker: Lavtlønsgrupper tvinges til at købe mindre oksekød, kaffe, smør m.m. Det ses allerede i danske supermarkeder, hvor salget af oksekød den seneste tid er faldet 10-20 pct.
Martin Kristian Brauer tilføjer, at også klimaændringer og geopolitisk uro er med til at forklare, hvorfor fødevarepriserne stiger relativt meget.
»Ekstremt vejr forekommer stadig hyppigere og har de seneste år ramt høstudbytterne af blandt andet kaffe, kakao, oliven, frugt og grønt. Samtidig påvirkes fødevarepriser meget af politiske uro om handelskrige og toldmure. Fødevarer handles meget internationalt, og alene usikkerheden om toldregimer og rammer kan påvirke priserne.«
Hos detailkoncernen Coop Danmark forklarer senior kommunikationsrådgiver Jacob Lassen, at fødevarepriserne drives i vejret af stigende råvare- og energipriser samt ændret efterspørgselsmønster.
»Et konkret og aktuelt eksempel er prisen på oksekød, som er steget markant. Det skyldes blandt andet færre dyr sendt til slagtning og en stigende efterspørgsel på eksportmarkederne,« siger Jacob Lassen.
Også han nævner »klimaændringer og lokale vejrfænomener« som en medvirkende forklaring på de stigende fødevarepriser.