Danske Bank med ny prognose: »Vi står et rigtig fint sted i Danmark«

Den danske økonomi har bidt sig godt fast i midtersporet på den økonomiske motorvej. Der er ikke udsigt til, at et økonomisk boom sender økonomien helt ud i overhalingsbanen, og omvendt ligger det heller ikke i kortene, at en krise får økonomien til at trække ind mod nødsporet.

Og så er der kommet lidt bedre chancer for, at et fastforrentet realkreditlån med en rente på 3,5 pct. kan komme i spil.

Det er hovedbudskabet i en dugfrisk prognose fra Danske Bank, hvor cheføkonom Las Olsen samtidig påpeger, at en økonomi på det jævne faktisk er ganske godt i øjeblikket. I hvert fald når man laver en sammenligning med det store udland.

»Vi står et rigtig fint sted i Danmark. Vi har lige lidt mere vækst, vi har lavere inflation og så har vi meget bedre offentlige finanser. Vi kan ikke rigtig klage,« siger han.

Helt konkret venter man i Danske Bank en vækst i bruttonationalproduktet (bnp) på 1,8 pct. i år, mens der i prognosen er lagt op til en vækst på 2 pct. i 2025. Umiddelbart kunne det ligne en lille nedjustering i forhold til den seneste prognose fra Danske Bank. Her ventede banken nemlig, at væksten i år ville ligge på 2,1 pct.

Reelt er der dog ikke tale om en egentlig nedjustering. Forklaringen skal i stedet findes hos Danmarks Statistik, hvor man i forbindelse med en større revision af de økonomiske nøgletal kom frem til, at væksten i 2023 havde været på 2,5 pct. og ikke 1,9 pct., som man ellers havde opgjort væksten til.

»Det afspejler meget – meget af den vækst, vi skulle have, har vi fået. Det er fint nok, men det betyder så også, at der er lidt mindre potentiale,« siger Las Olsen.

Det er anden gang inden for kort tid, at Danske Bank har justeret sin prognose på baggrund af opdateringer fra Danmarks Statistik. F.eks. førte en tidligere opjustering af væksten i slutningen af 2023 til en gedigen opjustering af forårsprognosen fra Danske Bank.

»Nogle gange siger man, at meteorologer i det mindste har den fordel, at de kan se, hvordan vejret er lige nu. Sådan er det ikke med økonomien, hvor der kan gå en del år, før man kan se de endelige tal. Det ville være væsentligt nemmere, hvis vi havde de rigtige data med det samme, men det er bare svært at opgøre i moderne økonomi,« siger Las Olsen.

Et eksempel på dette er, at man i Danske Bank for få måneder siden havde en forventning om, at der ville komme et ordentligt opsving i økonomien, da man regnede med et stigende forbrug. Men de opdaterede tal fra Danmarks Statistik viser, at det rent faktisk har fundet sted. Det har bare været brugt til at lukke de huller, som opstod i budgetterne rundtom i de danske hjem som følge af den voldsomme inflation.

Inflationen er nu kommet så meget under kontrol, at Den Europæiske Centralbank har sat renten ned en enkelt gang, og Federal Reserve i USA ventes at gøre det samme senere i september.

»Selvom tallene i vores prognose ikke har ændret sig særlig meget, har risikobilledet ændret sig. For tre måneder siden var det, vi var mest bange for, at inflationen ville blusse op igen. Det, vi nu er mere bange for, er, at der kommer afmatning i økonomien,« siger Las Olsen.

Med det in mente er der blevet fjernet forhindringer af vejen i forhold til rentenedsættelser fra de store centralbanker. Danske Bank venter således, at styringsrenten i USA vil blive sat ned med 2,25 procentpoint frem mod udgangen af 2025.

Det tilsvarende tal for Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed også Nationalbanken og Danmark lyder på 1,5 procentpoint. Fra cheføkonomen lyder det, at det dermed er blevet lidt mere sandsynligt, at et fastforrentet lån med en kuponrente på 3,5 pct. kan komme i spil.

»Vi er ikke sikre på det, og det vil kræve et rentefald. Men vi synes, at oddsene for det er blevet lidt bedre, selvom de lange renter afhænger af mange andre ting end bare centralbankerne,« siger Las Olsen.

Danske Banks prognose i hovedtræk: