Plasticposer af raps lignede fremtiden. I dag kigger eksperterne en anden vej

For fem-seks år siden troede mange forskere og folk, der arbejder med plast, at biobaserede plasttyper ville komme til at dominere markedet for plast. Men sådan er det ikke gået.

Biobaseret plast kan eksempelvis være baseret på planter som majs eller raps, og plasten udleder ofte mindre CO₂ end mange andre former for plast, da den primære CO₂-udledning sker fra planterne på marken.

Nova-Institute, der forsker i bæredygtig omstilling inden for kemi- og materialeindustrier, spåede i 2015, at biobaseret plast ville udgøre 40 pct. af al plastemballage i EU i 2020. Men den forudsigelse gik ikke i opfyldelse. I Danmark og andre europæiske lande er det nuværende forbrug af biobaseret plast langt lavere.

Mange virksomheder kæmper i øjeblikket for at finde hoved og hale i, hvorvidt og hvornår den særlige plast er det rigtige valg for dem, fortæller Christina Busk. Hun er miljøpolitisk chef i Plastindustrien, en brancheorganisation for danske plastvirksomheder, og hun peger på, at usikkerheden ofte får virksomhederne til at vælge andre plasttyper.

»Er der eksempelvis brugt meget landjord til at producere afgrøden, som den biobaserede plast kommer fra? Skulle plasten have været anvendt som en fødevare i stedet for? Og er der brugt meget vand og pesticider til at fremstille afgrøden? Derudover vil man ofte sammenligne med eksempelvis oliebaseret plast, som ofte er mere CO₂-tungt, men opvejer det ulemperne ved brug af vand og kemi? Det er en livscyklus-analyse, man skal foretage,« siger Christina Busk.

Biobaseret plast lyder grønt og miljørigtigt og kan også være det, men er det ikke altid, konstaterer den miljøpolitiske chef i Plastindustrien.

»Man skal se på den enkelte biobaserede plasttype og finde ud af, hvad den har med sig i klimaregnskabet og vurdere, hvorvidt den er et miljørigtigt alternativ. Generelt er plastindustrien dog i fuld gang med at omstille til bæredygtige valg, hvad enten der er tale om biobaseret plast, genanvendelig plast eller nogle mere cirkulære løsninger med genbrugsmaterialer,« siger Christina Busk.

Forkerte egenskaber

En anden slags plast, som ofte har været en del af debatten, er bionedbrydelig plast. Det er en bestemt form for plast, der indeholder egenskaber, som gør, at den kan nedbrydes. Men bionedbrydelig plast bliver ofte forvekslet med biobaseret plast, der ikke er nedbrydelig. Den forvirring er et eksempel på, hvor svært plastmarkedet kan være at gennemskue, mener Christina Busk.

Bionedbrydelig plast kan nedbrydes, men det skal ske på særlige komposteringsanlæg, som vi ikke har i Danmark. Ifølge Jesper de Claville Christiansen, der er professor i materialeteknologi ved Aalborg Universitet og forsker i anvendelse af plastmateriale og plastteknologi, findes der dybest set to hovedtyper af plast i kategorien: bioplast og biobaserede plasttyper.

»Den første består direkte af byggestenene fra biomasse som f.eks. mælkesyre. Det andet er et helt almindeligt plast, men hvor der er anvendt biomasse og ikke olie ved fremstillingen af byggestenene i plasten,« siger Jesper de Claville Christiansen.

Den oplagte årsag til, at biobaseret plast ikke er blevet en større succes, er ifølge professoren den måde, som plast bliver fremstillet på. Der findes millioner af forskellige typer plast, og plast er sat sammen på en meget kompleks måde.

»Putter du karry i din sovs, får du en anden smag, end hvis du putter peber i. Det er det samme med plast. Hvis du putter en gul farve i plasten, vil farven interagere på en unik måde med atomerne i plasten, og du får unikke egenskaber,« siger Jesper de Claville Christiansen og fortsætter:

»Virksomheder som Grundfoss og Lego har brugt milliarder på at udvikle deres materialeplatforme. Hvis de skal pille ved det for at bruge et usikkert alternativ med biobaseret plast, sætter de deres forretning over styr.«

Ifølge professoren kan det samtidig være svært at lave velkendte plastmaterialer, da det kræver, at nogle virksomheder tester plasten. Det kan kan tage mange år, og der findes ikke ret mange gennemtestede former for biobaseret plast.

Biobaserede plastformer har ifølge Jesper de Claville Christiansen yderligere den udfordring, at de sjældent lever op til de krav, der er til produkter.

»Det kan være manglende transparens, som gør, at man ikke kan bruge plasten i en smartphone. Det kan være, at den ikke kan tåle at blive tabt på gulvet. Det kan være begrænset resistens over for høje temperaturer. Det kan være, at plasten ikke er vandafvisende. Sådan er der mange eksempler,« siger professoren.

Hvis biobaseret plast skulle være den dominerende plasttype på markedet, ville det kræve enorme mængder plads på verdens marker, og det gør det vanskeligt at argumentere for materialets miljømæssige fordel, mener Jesper de Claville Christiansen.

»Der bruges 360 mia. ton plast om året på verdensplan. Der er cirka 1 ton rapsolie pr. hektar på en mark. Det vil sige, at du skal bruge mindst 180 mio. hektarer raps til biobaseret plast. Det svarer til 42 gange Danmarks størrelse,« siger han.

Genbrug er vejen frem

Smider man biobaseret plast i naturen, vil det tage mange år om at blive nedbrudt. Biobaseret plast kan dog være vandfølsomt, så vand vil kunne virke som opløsningsmiddel, eller også vil bakterier kunne angribe plasten og bryde den ned, forklarer Jesper de Claville Christiansen.

»I Danmark smider vi imidlertid ikke plast i naturen, som det sker i lande som Indien og Kina. Derfor giver biobaseret plast sjældent mening at bruge herhjemme ud fra den logik. Men i Indien kan man heller ikke erstatte produkter med biobaseret plast på grund af dens mangelfulde egenskaber,« siger han og tilføjer:

»Derudover er biobaseret plast ofte mange gange dyrere end almindelig plast.«

Professoren understreger dog også, at man under alle omstændigheder bør undgå at smide biobaseret plast i naturen, da der ofte tilføjes farvestoffer og andre materialer til plasten, der kan forurene.

Hvis biobaseret plast ikke er vejen frem, hvad er så midt i en klimakrisetid? Spørger man Jesper de Claville Christiansen, er svaret simpelt: genanvendelse. Både som privat forbruger, hvor man bør genanvende, hvad man kan af plastflasker, kaffeposer og andre ting i husstanden, men i høj grad også på et industrielt niveau.

»Jeg mener, at vi i Danmark har gode muligheder for at lægge os i førertrøjen, da vi har en tradition for affaldsforbrænding. Vi er begyndt at indsamle affald, og der er mange muligheder for at lave sortering. Men vi mangler økosystemet for at få plasten til at virke,« siger han og uddyber:

»Der skal være virksomheder, der er gode til at få affaldet sorteret og solgt i forskellige grupper, ligesom der skal være virksomheder, som kan lave nyt plast af det gamle affald og putte nye tilsætningsstoffer i plasten, så den holder længere. Og der skal være nogen til at distribuere og markedsføre plasten.«