Lad os tale om noget andet

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I lørdagsudgaven af dagbladet Information bragtes en artikel, hvor bl.a. denne blogger blev interviewet. Lad mig med det samme bekende, at det er min egen fejl, at jeg ikke protesterede, da jeg fik læst mine udsagn højt over telefonen. Ikke at der var noget galt med dem, men det fremstår, som om jeg udelukkende tilkender den i øvrigt katastrofale Metock-dom ansvaret for, at udlændingepolitikken igen sejler, og at de faktiske tal for indvandring fra muslimsk dominerede lande hastigt er ved at nå niveauet før stramningerne i 2002.

Da jeg blev interviewet telefonisk, henviste jeg udtrykkeligt til Venstres Eyvind Vesselbo, der adskillige gange har udtalt, at stramningerne stort set er ophørt med at virke, især fordi der indgås tidlige ægteskaber, hvorefter man venter med at søge tilladelse til familiesammenføring, til man er fyldt 24 år. Andetsteds udtaler Vesselbo, at et påfaldende højt antal tyrkere og pakistanere nu kommer til Danmark for at studere eller arbejde, et tal, der modsvarer faldet i familiesammenføringer.

Disse henvisninger valgte Information ikke at bringe. Det ville også ligesom have ødelagt det glade, underliggende budskab i artiklen, som er, at det da vist egentlig går meget godt med den der indvandring. Men skidt pyt. Information er vel ikke Information for ingenting.

En professor med hovedet under armen

I samme artikel interviewes Erik Meier Carlsen, Manu Sareen og Ekstra Bladets debatredaktør Marianne Hjort. Det er fint nok, ikke at nogen af dem forholder sig noget videre til virkeligheden, men de ved trods alt på papiret noget om emnet.

Det gør professor ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, til gengæld absolut ikke, hvilket fremgår af hans såkaldte personprofil. Alligevel fandt Information det umagen værd at spørge ham, hvilket avisen fortjener tak for, idet professoren leverer de mest henrivende svar. Hør blot her:

Ifølge Goul Andersen er det »gået rigtigt godt med integrationen« i de seneste år. Og videre, at »Både beskæftigelsen og uddannelsen af nydanskere er gået særdeles godt. Og her under krisen har det også vist sig, at det ikke er dem, der ryger først ud af arbejdsmarkedet.« Det sidste har jeg kun hørt løse antagelser om, intet substantielt. Men man har lov at fare med en halv vind, når det gælder indvandring, i hvert fald hvis ens hensigter er de bedste af verden.

Sublimt bliver det for alvor, når Goul Andersen konstaterer, at udlændingedebatten har været heftigst i lande som »Norge, Østrig, Holland, Danmark og Norditalien«, hvor det indtil for nylig gik økonomisk godt. Det får Goul Andersen til at udtale, at

»Derfor kan jeg være tilbøjelig til at betragte indvandrerdebatten som et overskudsfænomen - et eller andet skal man jo tale om, når der ikke er andet at hidse sig op over.«

Det er fremragende set af Jørgen Goul Andersen. Så godt set, at han slet ikke havde tid til at læse Berlingske Tidende i juledagene. Eller for den sags skyld har haft tid til at kigge lidt på Danmarks Statistiks publikation Indvandrere i Danmark 2009, hvor det kan læses, at segregationen tager fart, fordi ægteskaber helt overvejende indgås med personer fra oprindelseslandet.

Om rationalitet og hvornår man bare er ligeglad med den

Hvordan kan det være, at der findes et enkelt politisk emne, hvor det ikke kræves af den ene part, at der argumenteres fornuftsbetonet, men hvor man i stedet kan slippe af sted med at sige selv det mest forbløffende sludder?

Jørgen Goul Andersen skal være velkommen til at udtale sig til dagbladet Information, men tro for Guds skyld ikke, at han aner, hvad han taler om.

Og så lige til sidst

Den danske udlændingepolitik er i dag tæt ved at være bombet tilbage til tiden før folketingsvalget i 2001. Det skal nok blive rigtig, rigtig sjovt i de kommende år. Man behøver såmænd blot at tænke på lande, som har været mere progressive end os så som Belgien, Holland, Frankrig og Sverige. Vi vil ret præcist opleve den samme udvikling.

Det bliver underholdende, hvis man er til gang i gaden. For en hel del vil det blive ualmindelig rædselsfuldt, men hovedparten er alligevel nogle fattigrøve, der ikke kan flytte andre steder hen, og hvorfor i alverden skulle vi dog bekymre os om dem? Vel?