Fortsæt til indhold
Indland

Sådan foregår afsoning med fodlænke

Sidste år afsonede omkring 2400 straffede dele af deres fængselsstraf med elektronisk fodlænke.

Ritzau

* Man skal bære en lille elektronisk sender omkring anklen hele tiden.

* Senderen er i kontakt med en overvågningscentral hos Kriminalforsorgen. Hvis man tager den af, udløses en alarm.

* Inden afsoningen aftaler man med Kriminalforsorgen, hvornår man skal være hjemme, og hvornår man må forlade hjemmet.

* Man skal som udgangspunkt være i sit hjem, medmindre Kriminalforsorgen har bestemt eller godkendt andet.

* Man skal deltage i et kriminalitetsforebyggende program.

* Der kan afsættes tid til indkøb, tøjvask mv., og man kan få "udetid", hvis man ikke har andre aktiviteter.

* Man må ikke indtage alkohol eller stoffer. Medicin skal være på recept fra lægen.

* Kriminalforsorgen kan altid komme på uanmeldt besøg.

* Hvis man bryder reglerne, kan man risikere straks at blive overført til et fængsel eller arresthus for at afsone resten af straffen.

(Kilde: Kriminalforsorgen)