Medicinstop kan føre til blodprop

Er du én af de omtrent 100.000 danskere, der lider af hjertesygdommen atrieflimmer, og er du i behandling med det blodfortyndende medikament Marevan (warfarin), skal du være varsom med at holde pludselige pauser i behandlingen.

Stopper du brat, risikerer du nemlig at få en blodprop i hjernen - en tilstand, der kan give lammelser i kroppen, og som hvert år slår mange danskere ihjel.

Det viser en ny undersøgelse, der er gennemført af forskere på hjertemedicinsk afdeling P på Gentofte Hospital. Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Trafikstøj giver hjerteproblemer

»Vores studie viser, at man skal være ekstremt forsigtig med at holde pauser i behandlingen - betydeligt mere forsigtig, end man er for øjeblikket, hvor holdningen blandt læger og patienter er lidt for afslappet. Tager man for let på det, kan patienten i værste fald miste livet,« siger overlæge dr.med. Christian Torp-Pedersen til Videnskab.dk.

Han har ledet studiet på Gentofte Hospital og er også professor i hjertemedicin på Københavns Universitet.

Atrieflimren er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system og en af de mest almindelige hjertesygdomme, der typisk giver træthed, åndenød og hjertebanken.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Stor krop giver blodprop

Forskerne er nået frem til deres konklusion ved at dykke ned i Lægemiddelstatistikregistret, der rummer oplysninger om de mange patienter, som har fået Marevan gennem de seneste år.

Hver gang en patient går på apoteket for at hente sin medicin, bliver det registreret i dette register, der også rummer oplysninger om, hvor høje doser personen får. Forskerne kan også se, præcist hvornår patienten løber tør for medicin, og hvornår vedkommende ikke længere henter nye forsyninger.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Stress og motion genoptræner blodprop-hjerner

Forskerne målte ’blodprop-raten’, det vil sige antal hændelser per tusinde patienter gennem en periode under og efter afsluttet behandling. Kurven viser en kraftig stigning i antallet af hændelser for patienter, umiddelbart efter at de har droppet medicinen.

»Vores mission var at undersøge, hvad der sker med patienten, når vedkommende løber tør eller af en eller anden grund holder en pause. Ved at granske landspatientregistret, hospitalregistret samt dødsårsagsregistret kan vi se, at disse patienter har en betydelig risiko for at få en blodprop i hovedet efter pause eller afsluttet behandling,« siger Christian Torp-Pedersen.

Antallet af blodpropper eller dødsfald blev tredoblet de første 90 dage efter, at behandlingen blev afbrudt, og faldt herefter gradvist ned for at lande på et stabilt niveau efter 180 dage.

»I warfarinbehandling vil der være ca. 3 blodpropper pr. 100 patientår, og det stiger til hele 9,« siger Christian Torp-Pedersen.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Motion mindsker blodprop-skader

Koblingen mellem atrieflimmer og blodpropper i hjernen har været kendt i mange år.

Når man har atrieflimmer, står hjertets forkammer nærmest stille, og stillestående blod kan lave små propper på indersiden af hjertekammervæggen.

Sådanne propper falder tit af og bliver ført med blodet videre rundt i kroppen. Normalt er klumperne for små til, at der sker noget, men hvis klumpen skal passere gennem en tynd blodåre, kan den sætte sig fast og lave voldsom skade.

Særligt hjernen er følsom over for sådan en prop, for når blodet ikke kan strømme igennem hjernevævet, som det skal, kan man få hjerneskader eller lammelser – hvis man da ikke dør.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Betændelse øger risikoen for blodpropper

Mange danskere dør hvert år af blodpropper i hjernen, såkaldt apopleksi, og derfor begyndte man for et årti siden at behandle patienter med atrieflimmer med Marevan, som med sin blodfortyndende egenskab forebyggede dannelsen af propper i hjertet.

Læs forskerens råd til, hvad man skal gøre i stedet for at droppe medicinen, på Videnskab.dk