Fortsæt til indhold
Sport

Hvem vinder DM i poker?

Flere bookmakere er ude med odds på DM i Poker, og der er store summer at vinde, hvis man kan forudsige den kommende mester.

JANNICK RASMUSSEN

Torsdag kl. 18 skydes årets DM i Poker i gang på Casino Copenhagen, og vanen tro har flere bookmakere valgt at udbyde odds på begivenheden.

I en turnering med mere end 100 spillere er det naturligvis svært at udpege en forhåndsfavorit, hvilket oddsene også bærer præg af.

Bredt favoritfelt

Såvel Bet24 som Scandic Bookmakers har lavest odds på en af spillerne fra egen stald – henholdsvis Martin Bjerring Hansen og Jesper Petersen – til odds 50.

Efterfølgende præsenterer begge bookmakere dog et bredt favoritfelt til odds 75. Begge er enige om, at spillere som Theo Jørgensen, Jannick Wrang, Jesper ”Kipster” Hougaard, Lars Hougaard, Jonas Klausen, formstærke Thor Drexel og danmarksmesteren fra 2008, Søren Kongsgaard.

Lav tiltro til Pokergirl

Derefter udbyder Bet24 odds op til 125, mens Scandic Bookmakers har så lav en tiltro til nogle spillere, at de giver odds 175. Eksempelvis Morten ”Pokergirl” Erlandsen, der aldrig har præsteret nævneværdige liveresultater.

Begge bookmakere udbyder samtidig odds på, hvilke spillere der når finalebordet. Oddsene på favoritterne ligger her i underkanten af odds 10.

Hvem når længst?

Derudover har begge opsat en række specielle match-ups for, hvilken af to spillere, der holder længst.

Tryk på Bet24 og Scandic Bookmakers for at deres respektive odds. Og tjek den foreløbige deltagerliste på Casino Copenhagen . Der er nemlig odds på spillere, der slet ikke stiller op ved DM.