Kompromisløst
Et bestyrelsesmedlem i den selvbestaltede smagsdommerforening, Center for Positiv Integration (CPI), Neil S. Bloem, kalder i JP 23/4 undertegnede for ekstremt usaglig, efter at jeg i JP 21/4 tilbageviste Jeppe Fogtmanns forrykte påstand i JP 17/4 om, at det var noget pjat at hævde, at ytringsfriheden er truet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg skrev ikke, at CPI nærede sympati for den muslimske vold, men fremhævede derimod det groteske i, at en forening, der stiller sig op som smagsdommer på ytringsfrihedens område, hidser sig op over en tegning af en mand med en bordbombe i turbanen og samtidig kalder morderiske angreb på ytringsfriheden for noget pjat at tale om.
Ytringsfriheden skal bruges med medfølelse, skriver Bloem. Medfølelse for hvem? For Indre Mission, Jehovas Vidner, Faderhuset, islam? For slet ikke at tale om katolikkerne og paven. Skal vi af ren og skær medfølelse holde op med at skrive sandheden og kommentere den, blot fordi den for nogle kan være ubehagelig og måske sårende?
Men lad os vise medfølelse og fortrænge sandheden. Holocaust, f.eks., for det er da total mangel på medfølelse at blive ved med at minde de arme tyskere om, hvad deres forfædre begik af uhyrligheder i en fortid et par generationer tilbage.
Tilbage står, at ytringsfriheden må og skal være kompromisløs, hvis den skal have mening og give stof til eftertanke. Alt andet er Holocaust-benægtelse, og det virker beklageligvis som om, det er det ærinde, CPI er ude i.