Teater Mungo Park, Allerød: VÅRBRUD

Teater Mungo Park, Allerød: VÅRBRUD
Af Frank Wedekind
Bearbejdelse og iscenesættelse: Simon K. Boberg
Dekoration: Christian Friedländer og Edward Lloyd Pierce
Underlægningsmusik: Anders Brixen
Sidste dag 13. december

Fanget i pubertetens ingenmandsland befinder de sig. Spændt ud mellem drømme, drifter og længsler. Syv drenge og piger med famlende kønsidentitet og trang til oprør mod en forløjet voksenverden, der konsekvent, hyklerisk og dobbeltmoralsk tier om livets barske realiteter. Med både selvmord og dødbringende kvaksalver-aborter til følge.

Sådan cirka er historien i den tyske skandale-dramatiker, Frank Wedekinds, originale skuespil fra 1891. Det har instruktøren Simon K. Boberg ment at måtte forbedre, såvel med tekst af egen tilvirkning som med voldsomme dramaturgiske indgreb. Han har således flyttet handlingen frem til vores egen tid, hvilket som så ofte før med klassikere får en række af dramaets temaer til at virke håbløst forældede.

Han har også valgt at lade de unge spille alle voksenfigurerne. Det fremstår her som en leg med roller, et spil, hvor Ole Lemmeke som en tildigtet spil-leder, kostumeret som et levn fra Wedekinds tid, træder ind i scenografiens rå baggårdsmiljø med graffitioversprøjtede vægge og presser de unge i deres moderne posede tøj og gummisko til at begynde spillet.

Drømmeagtig leg

Hvordan og hvorfor denne drømmeagtige leg så siden forvandler sig til virkelighed, og i hvilken virkelighed Lemmeke og de unge ender med at befinde sig ved stykkets slutning, er forestillingens store og uløste dramaturgiske problem. Hovedbrud mere end Vårbrud. Samtidig bidrager idéen med at lade de unge spille både sig selv og deres egne forældre til at svække opsætningen betydeligt. For lige så gode, energiske og enkelte gange endog sitrende stærke de fremstår som sig selv, lige så karikerede kommer de til at virke i voksenafdelingen. Hvilket ikke er deres skyld - opgaven er umulig. En konsekvent eliminering af voksenverdenen eller at lade Ole Lemmeke påtage sig hele den del af persongalleriet havde været langt heldigere. Især fordi Lemmeke i de to små scener, han medvirker i, sin vane og talent tro erobrer rummet med djævelsk nærvær, sublim replikkunst og fuldkommen magt over tingene.

Nu glimrer Lemmeke bestemt ikke på billig baggrund. Der er masser af ungt talent til stede på scenen - her er navnene, der nok er værd at lægge mærke til: Benjamin Kitter, Thomas Magnussen, Stefania Omarsdottir, Jonatan Spang, Thomas Levin, Laura Bro og Heidi Colding-Nielsen. I mange af de små situationer, forestillingen består af, udfolder de en fintmærkende og sanselig skrøbelighed, mens de udforsker hinandens kroppe, fantasier og tanker.

Det må man så nøjes med at glæde sig over undervejs.