Kernefamilien koster frihed

Mor, far og to-tre biologiske børn. Sådan lyder definitionen på en kernefamilie, men mange moderne familier passer ikke ind i den definition længere. Ca. 40 pct. af alle gifte par bliver skilt, og flere børn vokser op i familier med ”dine, mine og vores børn”.

Intet tyder på, at der vil blive færre skilsmisser i fremtiden, mener Birthe Linddal, der er sociolog, livsstilsekspert og fremtidsforsker.

»Vi lever i en tidsånd, som ikke understøtter kernefamilien, men som i den grad hylder individet og individets interesser på bekostning af fællesskabet. I kernefamilien skal man være villig til at opgive sig selv, men det er der ikke megen plads til, fordi det moderne individ er opdraget af omverdenen, livsstilsmagasiner, tv, uddannelse og arbejdsliv til at have fokus på sig selv.«

Den moderne familie kommer ifølge Birthe Linddal i flere varianter - homoseksuelle par med børn, enlige med børn, parforhold med adoptivbørn, storfamilier med dine, mine og vores børn, familie på trods af, at far og mor ikke bor sammen, men alligevel er kærester.

Flere anderledes familier

Birthe Linddal kalder familieformerne en logisk konsekvens af tidsånden, og hun tror, at vi især vil se flere eksempler på familieformen ”being together, living apart”.

»Det kan være faderen, der hver onsdag ikke kommer hjem fra arbejde, men tager ud at sejle for at slappe af og få alenetid, eller moderen, der hver anden weekend tager i sommerhus uden børn for at meditere.«

Birthe Linddal er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil se flere par, der helt fravælger børn.

»I 2011 har vi nogle generationer, som har været ønskebørn og hele vejen op gennem børnehave, institution, skoler og universiteter har været i centrum. Mange er 30 år, inden det overhovedet går op for dem, at livet ikke kun er en gavebod. Man skal tjene penge og yde i flere sammenhænge. Og lige netop kernefamilien og det at få børn er krævende og koster hver enkelt en masse personlig frihed. Frihed, som mange moderne mennesker har svært ved at give afkald på.«

Hun mener dog, at det er forkert at kalde generationen egoistisk, da det i høj grad handler om, at man er socialiseret ind i nogle normer.

»Kernefamilien koster kompromiser, opofrelse, begrænsninger, stress og risici, og det lader sig dårligt realisere i det moderne samfund med fokus på selvrealisering,« forklarer hun.

Kernefamilien ikke død

Selv om kernefamilien er truet, er den stadig idealet for de fleste, understreger Birthe Linddal. Hun henviser til, at 98 pct. af alle 18-årige håber, at de er gift og har børn, når de er 30 år, og at fraskilte og kvinder, der er blevet insemineret, fortsat drømmer om kernefamilien.

»Det handler ikke om, at singlekvinderne vil udelukke en mand, de vil bare gerne have de her børn, mens deres krop kan, og så håber de fleste stadig på, at der kommer en mand ind i deres liv på sigt.«

Birthe Linddal tror også på et comeback til moderrollen. Det vil få status og blive trendy at dyrke moderskabet. Hun peger på, at det har været under pres i de sidste 30 år, fordi kvinder også skulle virke på arbejdsmarkedet. Mens der tidligere blev set ned på kvinder, der var husmødre, vil det i den nærmeste fremtid være o.k. at skrue ned for karriereambitioner og hellige sig moderskabet i en periode af livet.

Har du, eller andre du kender, valgt et anderledes familieliv?