Falske nyheder er en trussel mod demokratiet

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Kort tid før det amerikanske præsidentvalg i begyndelsen af november indløb der trusler hos en pizzeria-ejer i Washington. Da han begyndte at undersøge sagen, fik han sig noget af en overraskelse, for på Facebook og andre sociale medier deltes der flittigt historier om, at hans pizzeria i virkeligheden var skjulested pædofiliring, der blev ledet af ingen ringere end demokraten Hillary Clinton og hendes kampagneleder John D. Podesta.

Historien var fake news, en falsk nyhed, og menes at være opstået, fordi pizzeria-ejeren, James Alefantis, der aktivt støttede Hillary Clinton i valgkampen, havde ført en mailudveksling med John D. Podesta, hvis mailkonto blev hacket. Selv om nyheden var falsk, forhindrede det den ikke i at blive delt tusinder af gange, og den fik sågar det efterspil i begyndelse af julemåneden, at en yngre mand fra North Carolina dukkede op i pizzeriaet bevæbnet med en riffel for selv at undersøge sagen.

Falske nyheder fik et gennembrud under den amerikanske præsidentvalgkamp og er nu blevet så udbredt, at de af iagttagere menes at true selve fundamentet for den vestlige verdens sammenhængskraft. Det lader ikke til at være nogen overdrivelse, for det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvilken indflydelse det kan have på katolske vælgere, når der under valgkampen pludselig opstår en historie om, at pave Frans bakker op om Donald Trump. Den var også falsk, men blev delt i stor stil i USA.

I byen Veles i det centrale Makedonien var der under den amerikanske valgkamp registreret 140 online-nyhedsmedier, der beskæftigede sig med amerikansk politik. Derfra opstod en væsentlig del af de falske nyheder, som var med til at præge den amerikanske valgkamp, og et flertal af dem havde hældning til fordel for Trump. Det er ikke kun ideologi, men også business, der styrer de falske nyheder, for hvert klik genererer målrettede annoncer og dermed indtjening til producenten af de falske nyheder. Men det stopper ikke her, for falske og fordrejede nyheder er også blevet landes våben i kampen om opmærksomhed. Især Putins Rusland er kendt for at benytte falske og fordrejede nyheder for at skabe tvivl hos den vestlige opinion om den fortælling om Rusland, som vestlige ledere og medier leverer.

Den gode nyhed er, at det kan styrke de etablerede medier. Efter Trumps sejr har medier som The New York Times og Washington Post oplevet en meget stor tilgang af abonnenter. Men det er også nødvendigt, for en undersøgelse af de sidste tre måneder op til valget viste, at de 20 mest delte falske historier genererede hele 8.711.000 delinger på Facebook, mens de 19 største nyhedssider, som f.eks. New York Times, Washington Post og NBC, kun kunne mønstre 7.367.000. I en tid, der virker mere famlende, forvirrende og uoplyst end længe med befolkninger, der åbenbart er til fals for hvad som helst, er det vanskeligt ikke at blive pessimistisk, især fordi de etablerede og sandhedssøgende medier, der hver dag forsøger at bibringe offentligheden oplysning og kritisk journalistik, i dag kendetegnes ved svigtende oplag og faldende læserinteresse. Men man må insistere på håbet om, at de sandhedssøgende medier kan bekæmpe de falske, for en kritisk offentlighed, der kan skille sandt fra falsk, næres bl.a. af kritiske og sandhedssøgende medier, der på et publicistisk grundlag oplyser så redeligt som muligt. Men samtidig må der også indføres sanktioner mod producenter og distributører af de falske nyheder, ikke mindst Facebook.