Brixtofte – den sidste liberalist

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Da fhv. skatteminister og borgmester Peter Brixtofte tidligere på ugen døde, blev fokus temmelig ensidigt rettet mod de mere kontroversielle sider af manden.

Naturligvis hører de negative sider med i et facetteret billede af politikeren og mennesket Peter Brixtofte, men der kan være grund til at dvæle ved den første periode af hans 16 år som borgmester i Farum Kommune.

Før Peter Brixtofte i en symbiose af magtfuldkommenhed, kreativ omgang med lovgivningen og mangel på effektivt modspil fra egne rækker ødelagde sig selv og sin karriere, repræsenterede han et desværre alt for sjældent forsøg på nytænkning i den kommunale sektor.

Alt imens Peter Brixtofte i Farum forsøgte at bryde vanetænkningen, sad Anders Fogh Rasmussen i Skals og skrev ”Fra socialstat til minimalstat”, der udkom i 1993. I forening repræsenterer Brixtofte og Fogh Rasmussen sidste gang, at Venstre med nogen ret kunne kalde sig »Danmarks Liberale Parti«.

»Danskernes privatøkonomi er deponeret i den offentlige kasse. Deres private liv er derfor blevet en del af den politiske sfære. De har lydigt underkastet sig deres herre, bureaukraten eller politikeren. ... Og præcis derfor er de reduceret til ufrie mennesker, til slaver, som lydigt bøjer nakken for systemets bud. Denne ynkelige slavenatur gennemsyrer hele det danske samfund. ... Danskerens liv er blevet statsliggjort. Der er skabt et herre-slave-forhold, hvor en stor del af samfundets medlemmer spiser nådsensbrød af statens hånd,« skrev Anders Fogh Rasmussen.

Peter Brixtofte forsøgte at omsætte disse tanker til virkelighed. I Farum skulle kommunen ikke tage sig af opgaver, der kunne udliciteres. Kommunens penge skulle ikke bindes i bygninger. I Farum fik beskæftigelsespolitikken indvandrerne i arbejde. Byens pensionister skulle hver vinter have mulighed for at tanke D-vitaminer under sydens sol, hvilket resulterede i færre lægebesøg og fik mange ensomme ældre ud at møde jævnaldrende i behagelige rammer.

Nok kan det aldrig være en kommunal kerneydelse at sende borgere på charterferie, men med rette må man spørge, hvorfor det skulle være så kontroversielt, når næsten ingen reagerede, da en kommune i Farums nabolag sendte 12 unge misbrugere i behandling i Caribien? Peter Brixtofte var grænsesøgende, men aldrig for personlig vindings skyld. Siden det kommunalpolitiske eksperimentarium i Farum blev lukket, har konformiteten i kommunerne været påfaldende. Medarbejderne sendes på de samme kurser og den samme videreuddannelse. De lærer at tænke og handle ens. De opdrages til systemtænkning og det grundsynspunkt, at borgerne er til for systemet, og ikke omvendt. Da Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på partiets kongres i september sagde, at »den rigtige styring for vores offentlige sektor er ikke længere new public management. … Vi politikere bliver simpelthen nødt til at blande os mindre – både på Christiansborg og ude i den enkelte kommune og region. Vi skal have en ”fingrene-væk”-reform«, kom der kun få reaktioner.

Det Venstre, der har talt så varmt for minimalstaten, er i dag mere socialdemokratisk end Socialdemokratiet.

Der er ikke længere plads til eksperimenter eller fornyelse, der sender pengene tilbage i borgernes lommer, eller til at turde tro på, at kommunal service kan leveres bedre og mere effektivt af den private sektor end af de 875.589 beskæftigede i den offentlige sektor. Peter Brixtofte turde tænke stort – også for stort – men siden ham er den liberale tankevirksomhed gået i stå.