Oscargate

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

I de sociale mediers lynhurtige univers har farcen omkring fodboldklubben Brøndby IF naturligvis fået sig eget liv – #oscargate, som den blandt andet er ”navngivet”. ”Oscar” var det pseudonym, hvorunder Brøndby IF’s storaktionær og formand, Jan Bech Andersen, harcelerede over ledende medarbejdere i fodboldklubben på et fanforum på nettet.

Da Oscars sande identitet blev afsløret, tog cheftræner Thomas Frank konsekvensen og gik med øjeblikkelig virkning. Træneren havde ikke noget valg – han var placeret i et håbløst ingenmandsland af formandens stærkt intimiderende handlinger, der må formodes at savne sidestykke i dansk erhvervsliv.

Ja, ja det er jo bare fodboldverdenen vil nogle måske sige, og følger man den verden, ved man, at den er kendetegnet ved spilleregler og en frekvens i udskiftning af personale, som er svær at genkende fra andre brancher. Men selv for fodboldverdenen sætter denne sag nye standarder for dårlig ledelse, og man må afdæmpet påpege, at det ikke ”bare er en fodboldklub”; Brøndby IF er et børsnoteret aktieselskab, der står til ansvar over for aktionærerne.

Det sætter begivenhederne yderligere i relief, at Jan Bech Andersen som hovedaktionær skiftede ud i bestyrelsen for to år siden for at give den tyngde, og besatte den med blandt andre Thorleif Krarup, tidligere Nordea, og Morten Albæk, tidligere Vestas.

Mantraet for den nye bestyrelse var seriøsitet og troværdighed, nu skulle fodboldklubben drives som en ”rigtig” virksomhed i det ”rigtige” erhvervsliv.

Man må konstatere, at det foreløbig er gået dårligt – således fyrede bestyrelsen simultant med, men uafhængigt af ”Oscargate”, en direktør efter blot seks måneders ansættelse. Det er et forløb, der næppe kan tilskrives andet end fejlcasting med ansvaret placeret i bestyrelsen. Samtidig offentliggjorde Brøndby IF et regnskab med en anstrengt likviditet, der i den almindelige opfattelse sender det signal, at Brøndby får brug for at ”hente nye penge” inden for en overskuelig fremtid.

Det er i den sammenhæng, man skal vurdere afsløringen af, at selskabets formand har optrådt anonymt i et fanforum, hvor han de facto har udført karaktermord på ledende medarbejdere.

Nøgleordet i den sammenhæng må være ”troværdighed”. Hvor stor troværdighed kan man tillægge en formand, der under dæknavn nedgør medarbejdere anonymt på nettet blandt fans, hvor tonen kan være respektløs og indholdet ansvarsfrit for afsenderen?

Det spørgsmål må der også være personer i bestyrelsen, der stiller. Jan Bech Andersen har valgt at blive som formand, og sammen med Morten Albæk, der afløser Thorleif Krarup som næstformand, vil formandskabet tættere på den daglige ledelse.

Naturligvis er sagen kompleks ved, at Jan Bech Andersen som storaktionær med evner og vilje til at poste yderligere penge i Brøndby er afgørende for fodboldklubbens fremtid.

Ser man på sagens indhold, ville det imidlertid have klædt Jan Bech Andersen, om han havde fulgt sin uforbeholdne undskyldning op med at tage konsekvensen.

Jan Bech Andersen kunne og burde være trådt tilbage som formand og have udpeget en anden til at varetage hans interesser i bestyrelsen.

Som et signal. Om troværdighed.