Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Red landbruget

Dansk landbrug befinder sig i noget nær den perfekte storm. Fødevarepriserne falder, indtjeningen er lav, gældsbyrden lammende, og danske politikeres profileringstrang har iført erhvervet en spændetrøje af rigide love og regler. I et forsøg på at forebygge de værste stormskader har regeringen præsenteret en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre landmandslivet lettere, men det er et åbent spørgsmål, hvilken effekt disse velmente og hårdt tiltrængte initiativer vil få.

For de 1.700 bedrifter, der vurderes at være nødlidende, er tid en kritisk faktor, og reelt vil fødevare- og landbrugspakken ikke hjælpe disse landmænd ud af gældsfælden.

Uanset regeringens gode intentioner bør man gøre sig klart, at fødevare- og landbrugspakken næppe afhjælper de fundamentale udfordringer i dansk landbrug – en alt for stor gældsætning set i forhold til indtjeningen.

I perioden 2010-2015 har de årlige renteudgifter i landbruget været i omegnen af 8 mia. kr., mens indkomsten efter finansielle poster har ligget omkring 4 mia. kr. om året. Med andre ord en årlig manko på 4 mia. kr.

Denne brutale virkelighed skal stilles over for det faktum, at renten befinder sig på et historisk lavpunkt. Når landbruget har store problemer med at honorere gældsforpligtelserne i en nulrenteæra, kan enhver regne ud, hvor grumt billedet vil tegne sig, når renten på et tidspunkt begynder at vende tilbage til det normale.

I dag er renteforskellen på et kort flekslån og et fastforrentet lån 2,5 procentpoint. Omkring 90 pct. af landbrugets gæld er til variabel rente. Beregninger fra Danmarks Nationalbank viser, at bankgælden til de landmænd, der kører med underskud, vil stige til 38 mia. kr., hvis renten måtte stige med 2,5 procentpoint, mens realkreditinstitutterne vil få 100 mia. kr. i klemme. I sandhed dystre perspektiver.

Vejret og prisudviklingen på fødevarer på verdensmarkedet kan hverken landmændene eller regeringen gøre noget ved. Sidstnævnte kan imidlertid lempe reglerne, så der ikke sker en overimplementering af EU-forordninger. Det er således skræmmende, at f.eks. den hvede, der høstes i Danmark, har et så lavt proteinindhold, at den hverken kan bruges til brød eller dyrefoder. Ændrede gødskningsregler vil kunne betyde, at Danmark atter kan brødføde sig selv. Andre regellempelser, ikke mindst afskaffelsen af skrivebordsprojektet randzoner, vil også gøre livet lettere for dansk landbrug.

Især for mennesker, der lever hele livet i byerne, er landbruget blevet prygelknabe for surrealistiske forestillinger om, hvordan ”miljøet” bør være i de egne af landet, hvor de aldrig selv sætter deres ben. De kender intet til landmandslivets virkelige virkelighed, og derfor sidestiller de lugten af gylle med en miljøkatastrofe, der må lovgives imod.

I en stille stund er der grund til at begræde, at det, der engang var selve sindbilledet på et frit erhverv, i dag er viklet ind i et spind af regler og offentlig støtte. Læg hertil, at landbruget har det med at være sin egen værste fjende. Den finansielle risikovilje er ofte alt for stor, og når den parres med en lemfældig kreditgivning, skal det gå galt; især på grund af det økonomiske omfang, som en landbrugsbedrift i dag er nået op på. Selv om landbruget udgør mindre end 5 pct. af beskæftigelsen, er der tale om et af de største eksporterhverv. Reelt er dansk landbrug et erhverv i verdensklasse.

Så meget mere begrædeligt er det at skulle se den forfatning, som det omgivende samfund og tidernes ugunst – og desværre også landmændene selv – har bragt landbruget i.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.