Ud i friheden
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
”Vækst og udvikling i hele Danmark” kalder regeringen en kende dristigt sin strategi for at bremse og især vende mange års negative trend uden for de større byer.
Flere end 100 forslag er ambitiøst, men ganske forstandigt har regeringen valgt at lade øget frihed være det gennemgående tema. Netop snærende bureaukratiske bånd og ufrihed har været en alvorlig væksthæmmer for store dele af landet.
Alt for mange love og regler er med ideologisk skråsikkerhed udtænkt af politikere og embedsmænd fra stenbroen, og selv om de påviseligt har haft en destruktiv effekt på de landområder og landsbyer, som de officielt skulle gavne, er det først nu, at en regering endelig tør tage livtag med de værste skadevirkninger.
Vanen tro har De Samvirkende Købmænd (DSK) stået klar med de største dommedagsbasuner, som nogen interesseorganisation råder over.
Hvorfor ikke se potentialet og investere i fremtiden i stedet for at holde så krampagtigt fast i fortiden, at det får selv Hjerl Hede til at ligne indbegrebet af modernitet?
»Butiksdød, færre selvstændige forretningsdrivende, flere arbejdsløse, færre uddannelsespladser, højere udgifter til hjemmehjælp, lavere huspriser, flere usælgelige boliger og større miljøbelastning,« lyder den skingre dom fra DSK over vækststrategiens forslag til beskedne lempelser af planlovens detailhandelsbestemmelser, der tager sigte på at få en mere hensigtsmæssig detailhandelsstruktur for alle danskere.
Som altid ser DSK ikke muligheder i øget frihed, men taler i stedet om »den liberale massakre«. At DSK’s egne medlemmer kan drage fordel af vækststrategien, er på forhånd utænkeligt. Regeringens forslag er »i bedste fald jo bare fugle på taget, luftsteg og vindfrikadeller«, som det hedder i en pressemeddelelse fra DSK’s argumentresistente lobbyister, der synes at have udviklet et nærmest hadsk forhold til frihed.
Hvorfor ikke se potentialet og investere i fremtiden i stedet for at holde så krampagtigt fast i fortiden, at det får selv Hjerl Hede til at ligne indbegrebet af modernitet?
Andre ser heldigvis store muligheder i vækststrategien.
Landbrugs- og fødevareerhvervet kan se frem til at få samme grad af frihed som i andre EU-lande, ved at mange års overimplementering forsvinder.
Turisterhvervet får også en større frihed i kraft af højere fleksibilitet, om end den udvidede adgang til udlejning og helårsbeboelse af sommerhuse kan skabe tvivl om det regelsæt, der forhindrer udlændinge i at købe danske sommerhuse. Bredbåndsforbindelser og ordentlig mobildækning af hele landet skal også hilses velkommen, da Danmark ikke længere har den informationsteknologiske infrastruktur i verdensklasse, der tidligere var tilfældet.
Regeringen lægger op til lempelser i PSO-afgiften, men kun ”målrettede lempelser”. Danskerne uden for de større byer betaler alt for meget for især boligopvarmning. Vi har brug for et gennemgribende opgør med det støttevanvid, som PSO-afgiften repræsenterer – ikke nye lappeløsninger.
Det er vigtigt, at regeringen ikke er så bange for sin egen skygge, at alle initiativer på forhånd indrettes på, hvad man tror, at Dansk Folkeparti politisk vil acceptere.
DF har en bred national forankring og kan om nogen se behovet for øget frihed uden for de større byer. Den skepsis, som partiet måtte give udtryk for, skal blot ses som et forståeligt behov for større præcisering.
Danmark er et land bygget på frihed, og DF er på ingen måde mindre frihedselskende end Venstre.
Derfor er der al mulig grund til at tro, at regeringens vækststrategi vil blive ført ud i livet med det blå flertal.