Invitation til mord

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Fredag aften gav den russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov et timelangt interview i studiet hos radiostationen Ekko fra Moskva. Derefter kørte han til et stormagasin på Den Røde Plads, hvor han spiste på en luksusrestaurant med sin ukrainske kæreste. Kl. 23.15 satte de to kurs mod Nemtsovs lejlighed, som ligger omkring en halv times gang derfra. Godt et kvarter senere blev den 55-årige Nemtsov på vej over en bro likvideret med fire skud bagfra, tre i ryggen og et i hovedet. Han døde på stedet.

Mordet på Nemtsov var politisk, selv om præsident Vladimir Putins talsmand umiddelbart efter forsøgte at reducere Nemtsovs politiske statur. Likvideringen var demonstrativ og af vidtgående symbolsk betydning. Nemtsov havde en fortid i toppen af den politiske elite. Han havde været guvernør i Nisjnij Novgorod, hvor han i kraft af et ambitiøst reformprogram tiltrak sig opmærksomhed. Derpå flyttede han til Moskva og blev vicepremierminister og energiminister, en særlig tung post i Rusland.

Nemtsov mente selv, at denne fortid gav ham en vis immunitet. Myrdede man ham, ville man skabe en præcedens, som kunne åbne en ladeport for likvidering af tidligere regeringsmedlemmer. Før eller siden vil Putin og folkene omkring ham jo selv blive forhenværende, som Nemtsov var det. I den forstand trækker mordet russisk politik ned på et niveau, hvor ingen kan føle sig sikker på at lide en naturlig død. Hvem tror nu på, at Putin vil forlade Kreml frivilligt og leve lykkeligt til sine dages ende?

Desuden har mordet på grund af gerningsstedet noget rituelt over sig. Det foregik 200 meter fra Kreml og i et område, hvor de russiske myndigheder holder et vågent øje med alt. Var mordet en ”gave” til Putin på årsdagen for begyndelsen på den specialoperation, der endte med anneksionen af Krim? Myndighederne har netop udnævnt den 27. februar til de russiske specialstyrkers dag. Det kan selvfølgelig være et tilfælde, men det er gerningsstedet næppe. Endelig fandt mordet sted to dage før en stor protestaktion, som Nemtsov var drivkraften bag. Uanset motiv, og hvem der måtte stå bag, sendte mordet et ildevarslende signal til dem, der giver udtryk for deres utilfredshed ved fredelige demonstrationer.

Nemtsov tilhørte en sjælden art i russisk politik. Han valgte selv at forlade magtens tinde og gå i opposition, selv om han kunne have fået et indflydelsesrigt job under Putin. I den forstand minder han om Andrej Sakharov, der opgav sin plads i den sovjetiske elite til fordel for en usikker tilværelse som menneskeretsaktivist. Til forskel fra flere af sine allierede i oppositionen var Nemtsov samtidig mod en revolution i Rusland. Han ønskede for enhver pris at undgå blodsudgydelser. Det giver mordet en særlig tragisk dimension.

Hvad siger likvideringen om Putins Rusland? Det er uomtvisteligt, at Putin bærer et ansvar, uanset hvem der trykkede på aftrækkeren. Putin har med sin stempling af Nemtsov og hans allierede som landsforrædere og femte kolonne skabt et klima, hvor voldsparate typer fandt, at de gjorde Kreml en tjeneste ved at myrde Nemtsov. Putin inviterede Nemtsov til skafottet.

For Rusland må man håbe, at mordet bliver opklaret, men der er grund til at være skeptisk. Indenrigspolitisk er der udsigt til en eskalering af det betændte klima, for Putin virker ikke som en mand indstillet på kompromis. Udenrigspolitisk vil mordet øge afstanden mellem Rusland og Vesten. I Nemtsov har verden mistet en af dem, der ønskede at bygge bro.