Den tilnærmelse havde Inger Støjberg næppe set komme. Men hun skal nok ikke drømme om mere
Pelle Dragsted erkender, at den grønne omstilling har kørt hen over lokalsamfund. Det er en sjælden indrømmelse – og et sent opgør med en klimapolitik, der har glemt ejerskab, incitamenter og almindelige mennesker.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Inger Støjberg må være tæt på at fejlsynke sin Cola Zero. Pelle Dragsted har bevæget sig langt væk fra Palæstinas Plads, derud hvor folk er, som folk er flest.
Blandt almuen har Enhedslistens politiske leder tilsyneladende fået en åbenbaring: Solcelleparker er langtfra altid en folkegave. I hvert fald ikke til en lokalbefolkning, der må ofre trivsel, sammenhold, hverdag og ejendomsværdi i den grønne omstillings uhellige navn.
»Jeg har været for hurtig til at tænke, at det bare er nogen, der er imod den grønne omstilling. At det bare er Inger Støjberg. Men det har været en kæmpe fejl fra min side ikke at være opmærksom nok på, hvad der egentlig foregår,« erkender Pelle Dragsted i avisen. Citatet er opsigtsvækkende af mindst to grunde.
For det første er det ikke hver dag, at Enhedslisten giver Inger Støjberg ret i noget som helst; det må gøre ondt. For det andet er det endnu sjældnere, at partiet indrømmer at have taget fejl. Der er nok desværre ikke tale om en ny grundtone hos Enhedslisten. Snarere om, at valget er tæt på. Så tæt, at pragmatisme, belejligt nok, vejer tungere end revolutionær idealisme.
Den grønne omstilling er både nødvendig og vigtig. Men hos Enhedslisten og så mange andre er den alt for ivrigt blevet ført som et Excel-ark uden naboer eller andre hensyn. Naboer, der lades i stikken, når investorer og lodsejere har set en økonomisk fidus i at plastre marker til med solceller, som heller ikke dyr og planter har gavn af.
Langt hen ad markvejen har der været frit løb i noget så sjældent som et underreguleret marked, hvor den påståede klimagevinst i regnearkets første kolonner har skygget for alt andet. Også kommunerne vil strække sig langt for det forblændede grønne skær.
Pelle Dragsted har sikkert ret i, at det ikke er spørgsmålet om grøn omstilling eller ej, der har splittet byer. Det er oplevelsen af at få sin tilværelse kørt over, der har akkumuleret modstanden. I Danmark har lovgiverne og myndighederne været så forhippet på alt det grønne, at man har glemt legitimiteten. Dragsted har været lang tid om at opdage det. Overrasket?
Når Enhedslisten får en god idé, er den åbenbart liberal, for Pelle Dragsted taler nu om andelstanken. En bevægelse, der voksede ud af landdistrikterne, og som var båret af solide værdier. Ejerskab og incitamenter betyder noget.
Bare se, hvordan udbredelsen af elbiler har overhalet forventningerne. Ikke fordi man kørte en statsstyret bulldozer mod tankstationerne eller har tvangsfjernet dieselbilerne fra danskernes carporte. Men fordi bilejerne kunne se en fidus og gerne vil bidrage til et bedre klima.
På overfladen kan det næsten se smukt ud: To af dansk politiks mest fastlåste profiler er pludselig ved at nærme sig hinanden. Men også hvad angår Enhedslisten, bør man holde begejstringen i kort snor.
For før man erstatter én dårlig model med en anden, må man svare på det helt grundlæggende: Hvad skal alle de solcelleparker egentlig til for?
Der har været planer om parker, der tilsammen vil producere langt mere strøm, end der er behov for. Unødvendige og dermed dårlige investeringer skal ikke pakkes ind som fællesskab.
En stærk opbremsning i planerne om at etablere solcelleparker bør være det næste, der rammer Pelle Dragsteds (og mange andre politikeres) erkendelse. Forbliv i kontakt med virkeligheden, Dragsted. Mange flere indsigter venter derude, langt fra Palæstinas Plads.