EU kan fejre sølvbryllup med frihandelsaftale. Men festen er udskudt
Med et knebent flertal sendte Europa-Parlamentet Mercosur-aftalen til tælling. Kortsigtede hensyn veg for Europas overordnede interesse. Næste slag skal stå om Indien.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Jovist var der mange vrede landmænd i Bruxelles i de decemberdage, da frihandelsaftalen med Sydamerika skulle på plads. Vrede landmænd er vælgere, og dem spøger hverken en trængt fransk præsident eller en italiensk premierminister i en koalitionsregering med.
Frankrig blev ude, Italien bad om mere tid. Efter mere end 25 års forhandlinger blev Mercosur-aftalen udskudt, og kommissionsformand Ursula von der Leyen måtte aflyse turen til den planlagte underskrivelsesceremoni.
Men efter nytår var italienerne om bord, Von der Leyen bestilte en ny billet til Sydamerika, men trængslerne var ikke forbi.
I forrige uge sparkede et knebent flertal i Europa-Parlamentet aftalen til hjørne. Den skal nu have et juridisk eftertjek.
At få aftalen i hus var et af det danske EU-formandskabs øverste prioriteter. »Økonomisk sikkerhed« er blevet et slagord i et EU, som skal finde sine egne ben i en verden, hvor man allerede under coronakrisen har oplevet, hvad der kan ske med forsyningssikkerheden, hvis man er afhængig af et land, nemlig Kina.
Efter Ruslands angreb på Ukraine handler det også om energi, og efter Donald Trumps indtræden i Det Hvide Hus handler det i høj grad om told.
I sommer accepterede EU, at USA kan lægge 15 pct. told på varer importeret fra EU.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var næsten profetisk, da han i efteråret sagde til Jyllands-Posten: »Det handler om at få USA til at holde aftalen.« For som forløbet om Grønland har vist, så havde Trump ikke tænkt sig at overholde den, men truede tværtimod med endnu mere told over for udvalgte lande, som havde sendt soldater til en dansk-ledet militærøvelse i Grønland.
Det er det dystre bagtæppe for, at EU ihærdigt arbejder på at få frihandelsaftaler op at stå med andre lande. Da man indledte forhandlingerne om Mercosur, anede man næppe, hvor stor betydning det ville få at indgå en aftale med netop Sydamerika.
Men efter at Donald Trump har interveneret i Venezuela og udtrykt appetit på flere lande i den amerikanske hemisfære, må det stå klart for de fleste, at fordelene ved at indgå en aftale mellem EU og Mercosur-landene langt overskygger ulemperne.
Men altså ikke for de 334 EU-parlamentarikere, som onsdag den 21. januar stemte for, at aftalen skal have et ekstra juridisk tjek.
Angiveligt heller ikke for de 11, som undlod at stemme. Havde de kastet deres lod i vægtskålen, så kunne flertallet være tippet. 324 stemte nemlig imod resolutionen.
Blandt dem, som nu bærer ansvaret for, at aftalen om ikke er faldet på gulvet, så i hvert fald udskudt i en rum tid, er en blandet skare, som omfatter medlemmer på tværs af Europa-Parlamentets politiske grupper. Et tegn på, at politik, når alt kommer til alt, er lokal.
Og det er netop i denne situation, hvor EU-landene har kæmpet for at holde sammen på sig selv og stå samlet over for både Donald Trump og Ruslands præsident, Vladimir Putin, et begrædeligt tegn.
Forude venter næste slag. For mindre end en uge efter at Europa-Parlamentet havde blokeret Mercosur, afsluttede Indien og EU forhandlingerne om endnu en frihandelsaftale, FTA.
Ifølge pressemeddelelsen fra Europa-Kommissionen »den største af sin slags, der nogensinde er indgået af begge parter«.
»Vi har skabt en frihandelszone på to milliarder mennesker, hvor begge sider er indstillet på at vinde økonomisk,« lød det fra Ursula von der Leyen, som klogt nok tilføjede: »Dette er kun begyndelsen.«