Det har været den dummeste uge nogensinde i krigen mod narko
USA’s præsident løslader narkokrigens store skurk, myrder de mindste mistænkte – og gør klar til at føre den rigtige krig på den helt forkerte måde. Det kommer til at gå ud over os alle.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Det er op og i gang, hvis man vil præstere den dummeste uge i krigen mod narko: Tidligt mandag morgen løslader Trump den største narkoskurk i et amerikansk fængsel – Juan Orlando Hernández, som smuglede våben og over 400 tons kokain til USA, mens han var præsident for Honduras. Det er en bane kokain per amerikaner hver dag i en hel måned.
Allerede som ung politiker gik Juan Orlando Hernandez ind i kokain sammen med sin lillebror, Tony Hernández, som plejede at skrive sine initialer, TH, på pakkerne med kokain. Lillebroren skaffede narkopenge til storebrors valgkampagner. I bytte for straffrihed.
Da storebror blev præsident i 2013, var valgkampen betalt af historiens rigeste narkoboss, Joaquin “El Chapo” Guzmán, og bagefter skabte han en narkostat, hvor vold avler vold. Journalister, advokater og aktivister blev myrdet. 43 mia. kr. forsvandt i korruption i hans regeringstid, ifølge hans efterfølgere. Det er dumt at løslade sådan en slyngel. 44 år før tid. Samtidig med at man dræber nogle af narkokrigens mindste mistænkte.
»Narkoterrorister« kalder Trump hovent de mennesker i små både fra Venezuela, som han siden september har henrettet mindst 80 af – uden at fremlægge beviser mod én eneste. Pralende deler Trump videoer af mordene på sociale medier. På en video bliver en lille båd skudt med et missil og bryder i brand. To overlevende klamrer sig til skibsvraget. De udgør næppe en trussel mod USA. Så bliver de likvideret af et nyt missil. Det afslørede Washington Post – også i mandags.
Den rigtige måde at bekæmpe narko er at forhindre infiltrationer af vores havne og rederier, styrke retsstaten, polstre sig mod korruption og modvirke kynisme i kokainens afsenderlande.
Omtrent det modsatte af det morbide realityshow, hvor de små dør, og de store går fri.
De næste dage fortsatte Trump med at skryde om denne dobbelte dumhed – og blande sig i et valg i Honduras til fordel for en korrupt klovn og true Venezuela med en regulær krig.
Falder regimet i Venezuela, er det isoleret set fint. Maduros styre er en alliance af kommunister og organiserede kriminelle, som stjæler valg, dræber uskyldige og lader kokainen flyde frit mod Europa. Flere ministre er narkosmuglere. Præsidentens nevøer har ladet narkofly lette fra præsidentens egen landingsbane, hangar 1.
Længe var det løgn, når styret gav USA skylden for alt. Nu har det en pointe: I vil stoppe narko, siger I? Men I løslader slynglerne? Og dræber fiskere og småforbrydere?
AP har som de eneste fortalt konkrete skæbnehistorier om dem på de bombede både, som sejler afsted fra den fattige og lovløse Sucre-provins i det nordlige Venezuela: Juan Carlos Fuentes var buschauffør, men bussen brød sammen og blev aldrig repareret, og børnene skulle stadig have mad, så han tog ifølge AP en hyre på sådan en smuglerbåd.
Dushak Milovcic, en tidligere soldat, havde prøvet det før. Og Luis Martinez var en lokal narkobaron. Men han smuglede også mennesker ifølge AP, så hvor mange tilfældige migranter har Trump dræbt? Ved han det selv? Han er sikkert ligeglad.
Robert Sánchez var fisker og far til fire. Han kendte strømforholdene bedre end de fleste, og familien fattedes penge, så én gang hjalp han smuglere med at styre båden fri af skærene. Det fortjente han ikke at dø for. Hans fire børn får et frygteligt liv uden en far. Kan de holde sig ude af kriminalitet?
Når Obama rutinemæssigt dronedræbte mistænkte terrorister i Yemen og Somalia, var det også kontroversielt. Men i det mindste gav det mening: Det var svært at anholde dem. De her primitive smuglerbåde kan USA standse så nemt som ingenting. I øvrigt er de ikke på vej til USA, men som regel mod Trinidad eller Curaçao, hvor jeg engang talte med sådan en smugler: Han var malersvend, tjente 200 dollars per migrant – migranter, som der er flygtet millioner af fra Maduros regime.
Det hele er så trist og paradoksalt. Og det er stadig kun fredag.