Picasso gør mere gavn i Thy end Poul fra Planstyrelsen

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

»Jeg stræber efter farvekraft ad helvede til,« fastslog maleren Jens Søndergaard. Han voksede op i Hurup, få kilometer fra hvor SMK – Statens Museum for Kunst under stor bevågenhed netop har åbnet en filial.

Den begivenhed har sat hovedstadens medier i vestgående retning. For hvad har landets fine nationalgalleri at gøre på en (i forhold til København) så fjerntliggende egn, tæt på Kandis’ epicenter og med så få indbyggere, der måske ikke engang har fundet anledning til at besøge det ”rigtige” SMK?

Fælles for de udsendtes reportager er benovelsen over den åbenbart overraskende smukke natur i Doverodde. Læg dertil forbløffelsen over, at man trods udkant kan bygge så smukt og så godt. Og hvad laver Matisse, Derain og Picasso på en væg i Sydthy? Det er der heldigvis flere grunde til, end at SMK ikke vil ubemærket fra start.

At SMK er i besiddelse af en imponerende samling af moderne fransk kunst kan delvis tilskrives den nordjyske korngrosserer Christian Tetzen-Lund, der skabte sin formue på handel og brugte en del af den på at opbygge en vild samling, der ad omveje endte hos SMK.

Handel er også udgangspunktet for Doveroddes gamle købmandsgård. Stormfloden i 1825 åd klitterne syd for Agger, og pludselig var der fri passage fra Limfjorden ud i Nordsøen med direkte adgang til markederne i bl.a. Norge og England.

Doverodde var ikke længere udkant, men et centrum for handel med korn og tømmer. Det skete på en egn, hvor lokalbefolkningen som fiskere var vant til at møde fremmede lande og kulturer. Så selvfølgelig må SMK bringe verden til Thy, hvis man vil være et relevant museum for lokale med udsyn.

I det hele lader det til, at SMK Thy ikke bare er statslig udbredelse på skrømt, sådan som visionen ”Bedre balance”, der blev annonceret i 2015.

Omkring 3.900 statslige arbejdspladser skulle flyttes til 38 forskellige byer. I 2018 suppleret med kravet om endnu flere arbejds- og nu også uddannelsespladser i provinsen. Et stort plaster til at dække over enorm centralisering, men ikke stort og ikke godt nok. Under skiftende regeringer kom mange arbejdspladser hurtigt »hjem« til København eller til den nærmeste store by.

Midt i den dominerende udflytningsdebat tog en række ildsjæle og Thisted Kommune i 2016 kontakt til SMK samt daværende kulturminister Bertel Haarder (V). Udflytning kunne også være kultur. Det var frugtbart, og den gamle købmandsgård ved Limfjorden blev valgt som stedet, hvor museet kunne vise kunst for andre end dem, der kom forbi Sølvgade i København.

Det blev mest til videoværker og performances, for billedkunst matchede ikke med de daværende bygningers tilstand.

A.P. Møller Fonden gav 50 mio. kr. til en ny bygning, der lever op til moderne krav om sikkerhed og klima, og som netop er indviet under stor bevågenhed. SMK Thy og omkringliggende naturlandsbyen er et eksempel på, hvad man kan udrette med handlekraft og fremtidstro.

Hele projektet er båret af oprigtige visioner og ambitioner. Måske mest af alt fordi det ikke er bygget på et landspolitisk mantra om udflytning af de store institutioner. Det er ikke (kun) et symbolpolitisk projekt, men er vokset der, hvor det skal virke.

SMK Thy skaber ikke mange direkte arbejdspladser, men understøtter ånd, kultur og lokal vilje. Så bliver det kraftfuldt som Søndergaards farver, også selv om – eller netop fordi – det er »ad helvede til«.