Amal blev spyttet og slået på i Lalandia. Det mest uhyggelige overgreb er dog ligegyldigheden

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Da Amal var 16 år, sendte hendes forældre hende på en brutal genopdragelsestur til Somalia, der varede i tæt på halvandet år. Hendes advokat mener, at Aarhus Kommune kunne have forhindret det rædselsfulde ophold, hvis den havde reageret på de fire advarsler om, at den var helt gal i familien.

Den nu 23-årige Amal har anlagt sag mod kommunen og Udenrigsministeriet, og påstandene om systemisk omsorgssvigt er gruopvækkende. Allerede i 2017 modtog Aarhus Kommune den første underretning efter en episode i Lalandia. Her blev den dengang 15-årige Amal slået og spyttet på af sin far, fordi hun nægtede at gå i koranskole og ønskede at bryde med islam.

Fra personalet i det safehouse, som Amal blev flyttet til, blev kommunen advaret om, at pigen risikerede at blive sendt til Somalia. Et halvt år før mareridtet blev til virkelighed, spurgte pigens mor angiveligt en kommunal sagsbehandler, om vedkommende kunne støtte en genopdragelsestur.

Alligevel gjorde kommunen tilsyneladende intet. Amal blev frihedsberøvet og sendt til to genopdragelseslejre i Somalia, hvor den stod på daglig vold, nedværdigende behandling og andre rædsler. Det lykkedes hende at flygte, og selv om Udenrigsministeriet ifølge Amal vidste, at hun gemte sig i Mogadishu, var der heller ikke i den myndighed meget hjælp at hente. Først flere måneder senere blev hun hjulpet hjem til Danmark.

Den såkaldte Slagelse-sag viser, at der trods alt og heldigvis er juridiske grænser for kommunal ligegyldighed, når anstændigheden forrådes. Slagelse Kommune svigtede totalt, da den ikke opdagede og forhindrede de uhyrlige overgreb, tre søstre blev udsat for hos deres plejefamilie. Sagen fra 2017 var banebrydende.

Advokat Mads Pramming, der sidste år modtog Jyllands-Postens ytringsfrihedspris, fik overbevist domstolene om, at menneskerettighederne trumfer dansk lov om forældelse i sager om offentligt omsorgssvigt. Sagens andet nybrud var rettens ord for, at kommunen ikke havde levet op til sin handlepligt og dermed kunne gøres erstatningsansvarlig.

Amals sag mod Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet er en del af Tænketanken Justitia og Advokatsamfundets retssagsprojekt og også derfor værd at holde øje med.

Det er klogt hele tiden at sørge for, at velfærdsstaten ikke vokser og bliver et fordelagtigt gode for alle til ethvert formål, herunder også at finansiere en personlig assistent til en selvstændig og succesfuld erhvervskvinde for offentlige midler. Når velfærdsstaten bliver en servicestat, rækker pengene ikke, og så må der spares andre steder. Et stigende antal socialretssager efterlader den uhyggelige mistanke, at det er samfundets absolut svageste, der taber, når kommunernes afdelinger for sociale forhold skal få økonomien og ressourcerne til at hænge sammen. Fagligheden og ansvarligheden er under pres, når der ikke handles på tydelige faresignaler, og konsekvenserne må få det til at løbe koldt ned ad ryggen på alle, der bakker op om velfærdsstaten.

Når kommunen undlader at handle, bliver i forvejen omsorgssvigtede børn udsat for endnu et overgreb. Der kan være mange forklaringer på de systemiske overgreb. Ingen af dem er acceptable, for de er udtryk for en tilsidesættelse af nogle af de mest grundlæggende værdier, og når systemet svigter børnene, svigter det også det samfund, vi burde kunne spejle os i.