Slut med faktatjek: Zuckerberg hopper ud i sumpen, hvor Musk allerede er
Mark Zuckerberg melder nu ud, at Meta dropper faktatjek af bl.a. Facebook. Hvor meget troværdighed er der efterhånden tilbage på de sociale medier?
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der er gået en form for ophørsudsalg i fornuften hos de amerikanske medie-oligarker for tiden. Mest udtalt hos Elon Musk, der hopper rundt på scenen sammen med sin nye seniorchef, Donald Trump – og i øvrigt forurener sit eget sociale medie X med løgnagtigheder, vilde påstande og utilsløret indblanding i europæisk politik, hvor Musk har en udtalt forkærlighed for partier, der går ind for at køre en bulldozer hen over det bestående samfund som han selv.
Så er der Amazon-ejeren Jeff Bezos, der efter at have købt den hæderkronede Washington Post har fået abonnenter til at flygte i hobetal på grund af ham – og senest en af avisens tegnere, der fik afvist en satiretegning af bl.a. Musk og Bezos. Nej, er man mogul, er humor ikke en del af pensum.
Og nu har Meta-boss Mark Zuckerberg så meldt sig i koret af utroværdige, hæmningsløse milliardærer, der giver op over for vedtagne normer om, at noget kan være sandt, noget andet falsk. Han har meddelt, at Meta nu vil opgive sine faktatjek på bl.a. Facebook.
Med andre ord kan man forudse, at Facebook dermed kan ende som den samme, miserable sump af svingende sølvpapirshatte, der uhæmmet kan sprede alskens konspiratorisk nonsens – eller bare nonsens. Det kan potentielt ende som det glade vanvid. Bortset fra at der ikke rigtigt er noget at grine ad.
Beslutningen kan kun ses som et ynkeligt knæfald for et pres, der bl.a. kommer fra typer som Musk, som fører en skinger hetz mod det etablerede system, der hænges ud for at være en bovlam – ja, ligefrem korrupt elite. Intet udtryk er for groft til at trække af stalden i den kamp. Det er ikke kønt i sig selv, men midt i det sociale medie-virvar af tweets til højre og venstre er det svært at slippe tanken om, hvorvidt de mener alt det, de spyr ud? Eller om det mest af alt er et egomanisk mediestunt eller en særdeles indbringende businesscase?
Og de seneste dages turbulens om Grønland har i hvert fald til fulde bevist, at man hverken behøver rigtige, gammeldags bomber eller droner for at sætte ild til verden. Og man kan glide med statsministeren og udenrigsministerens tilsyneladende besindighed og sige sig selv, at udmeldingerne er luftsteg og vindfrikadeller – og at der givetvis kommer en god løsning, om ikke ligefrem i morgen, så på et tidspunkt.
Men det er sådan set underordnet, når krigen er en ordkrig, der føres på sociale medier uden bremser. Så er skaden sket. Og der vil komme flere lignende skader.
Da Elon Musk jublende bekendtgjorde, at »you can just say things«, altså grænseløs ytringsfrihed, var det som at høre en dreng, der har fået noget legetøj, der blinker. Vi skal sikre ytringsfriheden, forsvare den – men også passe på den. Og det gør man ikke bedst ved at give op og åbne for alle sluser og tillade, at sandhed og falsk bliver et. Hvis alt er lige gyldigt, bliver det ligegyldigt.
Og da Twitter blev til X ved ejerskiftet til Elon Musk, ændrede mediet karakter fra at være beslutningstagernes yndlingsorgan til at være hjemsted for trolde og beskidt vasketøj. Og da Musk senest erklærede sin ideologiske kærlighed til Donald Trump og nærmest gjorde X til et kampagnespor for den kommende præsident, blev det et farvel fra mange af de fornuftige stemmer, der havde holdt ved.
Hvad nu, når Zuckerberg lader åen løbe over? Vil brugerne og annoncørerne så også forlade Facebook? Og hvor går de i givet fald hen? For vi kan jo ikke undvære de sociale medier. Vel?