Sindelagskontrol er et afgørende anslag mod demokratiets kerneværdier

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Folketingets Indfødsretsudvalg har i næste uge indkaldt tre mennesker til samtale om deres værdier. De ansøger om dansk statsborgerskab og har opfyldt alle formelle krav.

Men er deres sindelag tilstrækkeligt dansk? Det vil politikerne undersøge gennem en personlig samtale. Virker ansøgerne ikke tilstrækkeligt overbevisende, kan de afvises. F.eks. mener Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn ikke, at en ansøger kan godtages, hvis vedkommende har skrevet på Facebook, at en Hamas-leder er en fin fyr. Ligesom Socialdemokratiets Anders Kronborg ikke mener, det er foreneligt med dansk statsborgerskab, hvis en ansøger er imod homoseksualitet.

Min mands familie er indvandrere. De kom til Danmark fra Tyskland i 1950’erne og kunne efter otte års ophold og selvforsørgelse ansøge om statsborgerskab – forudsat, at myndighederne efter et kontrolbesøg i hjemmet kunne godkende, at de var danske nok.

Det var en ydmygende oplevelse, som var medvirkende til, at min svigermor aldrig kom til at føle sig hjemme.

Jeg har desuden indgående kendskab til grænselandet som tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten og formand for Grænseforeningen. Sindelagskontrollen, både i min familie og i vores eget grænseland i slutningen af 1800-tallet, førte intet godt med sig. Men den trak et spor af undertrykkelse, indskrænket frihed, skærpet polarisering og modstand med sig. Præcis som det er tilfældet i dag i de totalitære regimer, der vil styre deres borgeres tankegang. Er vi på vej ud ad det spor?

Jeg har selv siddet i Folketingets Indfødsretsudvalg og hørte til blandt strammerne, når vi modtog dispensationsansøgninger. For jeg mente og mener fortsat, at der skal markante krav til dansk statsborgerskab. Men de skal være objektive.

I dag skal man bl.a. bestå sprogprøver, have været selvforsørgende gennem en årrække og have en ren straffeattest. Og så skal man såmænd også skrive under på, at man vil være tro og loyal over for den danske grundlov med alle dens frihedsrettigheder. Men en ansøger må, hvis vi følger grundlovens bestemmelser, gerne være personligt imod homoseksualitet.

Det er så ikke længere nok for Socialdemokratiet, DF, De Konservative, LA og Danmarksdemokraterne. Først skal tre til samtale. Så vil der blive stillet forslag om, hvordan sindelagskontrollen kan gøres generel. Måske skal vi have et udvalg af tilfældige politikere i alle kommuner, der skal have ansøgere til personlig samtale? Måske skal vi sindelagskontrollere alle ansøgere med indvandrerbaggrund, før de kan ansættes i stillinger i det offentlige? Bedstefar kom jo som gæstearbejder i 1970’erne? Det kan sagtens være en naturlig følge af den mistanke om tredje kolonne-aktivitet, som Socialdemokratiets Frederik Vad kalder den tredje erkendelse.

Men hvad med alle de danske statsborgere, der også er imod homoseksualitet? Som er imod ligestilling mellem kønnene? Som går ind for selvtægt og dødsstraf? Hvad stiller vi op med dem?

Hidtil har vi håndhævet, at vi straffer handlinger, ikke holdninger. For handlinger er konkrete. Holdninger er bevægelige. Det er en kerneværdi i den danske grundlov, at det er tilladt at have de forfærdeligste holdninger. Straffen falder til gengæld prompte, når de udmønter sig i strafbare handlinger.

Sindelagskontrol kompromitterer grundloven og dermed centrale danske kerneværdier – angiveligt for at forsvare selvsamme. For de udvalgte, forstås.