Mon den hemmelige redningsmand har hørt den gamle vittighed fra Tørfisk?
Det må være slut med, at selv de jordbundne skal finansiere en lufthavn i Østjylland.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Skulle man have hang til langstrakte lidelseshistorier med forbigående elementer af spinkelt håb, har historien om Aarhus Airport været en oplevelse i flere bind. Foretrækker man derimod meningsfulde fortællinger med et godt plot, et gran af realisme og uden store overraskelser, har de seneste års kamp for at bevare den kommunalt ejede lufthavn været en gruopvækkende fortælling, som især aarhusianerne har været tvunget til at følge og finansiere.
Indtil nu har lufthavnen levet på kommunekassernes nåde. Hvor dybt det stikker, blev blotlagt i sidste uge, hvor Jyllands-Postens Lokalaviser kunne afsløre, at den nu afgående borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), havde bevilliget lufthavnen henstand på et lån på 200 mio. kr. Sådan skylder lufthavnen nu Aarhus Kommune 252 mio. kr. Lånemanøvren har været så godt gemt for byrådsmedlemmerne i Aarhus, at kommunalforsker Roger Buch mindes Farum-sagen, hvor den økonomiske virkelighed blev gemt godt væk i fodnoterne.
Hverken eksperter eller lufthavnens formand regner med, at aarhusianerne kommer til at se pengene igen. Ingen ekstern investor vil overtage sådan en gældspost, der ikke er forbundet med noget andet aktiv end at kunne holde foretagendet nødtørftigt på vingerne. Gælden vil sandsynligvis blive vekslet til egenkapital, hvis ejerstrukturen ændres. I givet fald bliver skatteborgerne tvangsejere.
Aarhus’ nye borgmester, Anders Winnerskjold, har ikke bare arvet posten, men også problemerne. Udover en overraskende lufthavnsgæld skal han slås med den seneste, men sandsynligvis ikke den sidste økonomiske overskridelse på kommunens prestigeopførelse af et stadion til AGF. Sådan forsvinder pengene lige så hurtigt, som Bundsgaard rømmede sit borgmesterkontor.
Det er lykkeligt for Aarhus Airport, at en ny og indtil videre hemmelig investor omsider har vist sig på radaren. Det må være sidste udkald. En fremtid på livsforlængende skattekroner er ikke en fremtid. Man må håbe, at der med de nye penge også følger nye idéer og kompetencer til at drive den videre på markedsvilkår. Det har hidtil været svært.
Lufthavnen er ikke bygget på et kommercielt fundament, men derimod af den tyske besættelsesmagt, der i 1943 opførte den af militærstrategiske grunde. Siden har man med varierende held forsøgt at gøre militæranlægget til en attraktiv forretning. Det har hidtil ikke været muligt uden kommunernes bidrag og skatteborgernes tålmodighed.
Det minder om den gamle vittighed om privatbanen VLTJ, der ifølge anekdoten havde regnet ud, at hver passager gav underskud på 29,45 kr., og derfor besluttede at tage færre folk med. I Aarhus Airport er passagertallet dalet i forhold til sidste år, og vækstmål er opgivet.
I Midtjyllands Lufthavn kæmper man også med at holde på passagererne. På ruten til og fra København er der i gennemsnit kun 6,4 rejsende i hvert fly. Lufthavnens formand og borgmester i Viborg, Ulrik Wilbek (V), forudser, at de ni midt- og vestjyske ejerkommuner vil trække sig inden for en overskuelig fremtid. Lufthavnsdrift er ikke en kommunal kerneopgave, har man indset.
De tre kommuner bag Aarhus Airport kan nu passende komme til samme erkendelse og ikke lade lufthavnen være endnu en dyr prestigemarkør som f.eks. et nyt stadion eller en havneudvidelse. Martyrfortællinger bør ikke være længere end højst nødvendigt.