DR kan ikke se problemet i at lade danskerne betale for noget, de har betalt for én gang

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Danmarks Radio har besluttet, at alle danskere fremover skal logge ind, hvis de vil se DR’s indhold på computeren eller telefonen. Der skal afgives navn og mail for at oprette en profil, før man kan se næste afsnit af ”Bagedysten”.

Det har udløst et forventeligt ramaskrig. Og helt forståeligt. For Danmarks Radio er noget særligt på mange måder. Derfor preller argumenterne af, når forsvaret lyder, at man jo bare gør som Netflix og de andre. DR er netop ikke Netflix.

DR er ikke bare en almindelig forretning. For som danskere er vi tvunget til at betale for Danmarks Radio. Før skete det via licensen, i dag er det en del af skatten. Den ændring har kun gjort endnu flere danskere til betalere af DR. Det er en helt afgørende forskel, som udløser ganske særlige følelser i relation til tvangslogin.

Hvis du selv betaler for Netflix, er det forventeligt, at et login kræver dine kortoplysninger og din e-mail. Det er et digitalt produkt, du køber. Du kan også slette dine oplysninger igen og opsige dit abonnement. Men hos Danmarks Radio er du nu tvunget til at registrere dig for at se det, du før kunne se uden at skulle registrere dig. Det var ikke gratis, men det var tilgængeligt. Nu er du tvunget til at betale med dit login, selvom du allerede har betalt din skat.

Især i den mest fornuftige del af befolkningen, som har en sund skepsis over for tvangsfinansieret stats-tv, rammer det en retfærdighedsnerve. Det forstår Danmarks Radio ikke, for de er så store, at de ikke kan se sig selv udefra. Forbrugerrådet Tænk derimod kalder loginkravet en »ekstraregning«.

I et interview med Radio 4 forklarer DR’s direktør for strategi og brugere, Lasse Bastkjær Jensen, at login skal til for at sikre en god brugeroplevelse. Og at DR egentlig hverken har brug for dit navn eller din e-mail. De har bare brug for at vide, hvad profilen ser, så de kan skræddersy indholdet til den profil næste gang. Men man må gerne kalde den ”Anders And”, lyder hans ræsonnement.

Det er bare uforståeligt for næsten alle andre end DR selv, at man skal ud i kreative fiksfakserier for at se noget, man allerede har betalt for. Kun i Kulturministeriet tænker man lige så kreativt.

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard var bekymret for privatlivshensynet og ville vide, hvordan ministeren så på, at DR nu kræver retten til at snage i personoplysninger. Om der er en stor sikkerhedsrisiko ved at afsløre, at du igen igen ser ”Matador”, er lidt svært at sige. Men principielt har Kjærsgaard jo ret i sin overvejelse: Hvorfor skal DR vide, hvad vores mail er, og hvad vi ser? Og hvad kan andre potentielt bruge de oplysninger til?

Det mærkelige her var ministerens svar. For fungerende kulturminister Christina Egelund svarer Folketinget, at »DR har gjort det muligt at oprette en anonymiseret profil ved at bruge et opdigtet navn, hvis man ikke vil oplyse sit eget navn.« Selv de mest fornuftige nordjyder kan åbenbaret mentalt fare vild i Kulturministeriets hurlumhej.

Jyllands-Posten gav ministerens metode en chance. Med brugernavnet ”Christina Snydepelsen” forsøgte vi at oprette e-mailen egelundscam@gmail.com. Problemet er, at du ikke bare kan angive en opdigtet mail hos DR. For så kan du ikke bekræfte den mail, de sender til den falske adresse. Hvis du vil igennem login-nåleøjet, skal du så rent faktisk oprette en falsk mail. Ser man på Googles tjenester, fremgår det klart af retningslinjerne, at det ikke er tilladt at oprette e-mails med henblik på identitetsforfalskning. Hvad angår brugeroplevelsen, er man som seer på dette tidspunkt langt forbi den gode stemning, som lysten til at se ”Bagedysten” begyndte med.