I Jylland staves ”vildrede” med stort V
Mange steder vil Danmark ikke ligne sig selv efter november næste år, når V-borgmester ikke stiller op igen i et udfordret kommunalt landskab.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Landets portrætmalere kan godt begynde at væde penslerne. Selvom der er over et år til kommunalvalget, står det allerede nu klart, at især jyske kommuner skal have ny borgmester, og de nuværende, hvor det stadig er en tradition, skal foreviges og op at hænge side om side med forgængerne.
Særligt Venstre må se, at borgmesterposterne forsvinder, og at nye kandidater skal forsøge at sikre magten.
Ulrik Wilbek meddelte i januar, at han ikke ønsker at stå i spidsen for Viborg Kommune fra den 1. januar 2026. I halen på fejringen af Thisteds 500-års købstadsjubilæum annoncerede den tidligere formand for Landbrug & Fødevarer Niels Jørgen Pedersen, at han efter en enkelt periode som borgmester, men med et nærmest livslangt medlemskab af Venstre, ikke genopstiller.
Samme valg har den mangeårige Skive-borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) truffet. Historien viser, at Venstre ikke nogen af stederne kan tage borgmesterposten for givet.
I Ringkøbing-Skjern Kommune, om noget et mørkeblåt kerneland for Venstre, har det forholdt sig anderledes. Men nu vil 66-årige Hans Østergaard efter 27 år i politik bruge tiden på noget andet. Til oktober skal partiet finde en ny spidskandidat til det byråd, hvor Venstre pr. tradition har været det borgmesterbærende parti.
Partikammeraten Erik Viborg byder sig til. Men det gør også Kristian Andersen fra Kristendemokraterne, der trods partiets landspolitiske kvaler står stærkt i det vestjyske. Ved sidste kommunalvalg fik han knap 3.500 stemmer, over 1.000 flere end Hans Østergaard.
Tilflytteren Mads Fuglede, der i marts skiftede fra netop Venstre til Danmarksdemokraterne, står også på spring. Mens situationen i Ringkøbing-Skjern, hvor V’et vakler, måske ikke er direkte afledt af Venstres krise, så udstiller den konsekvenserne af partiets massive problemer. Efter trespaltningen mellem Støjberg, Danmarksdemokraterne, Løkke Rasmussen, Moderaterne, og Troels Lund Poulsen, Venstre, er det således end ikke i Ringkøbing-Skjern nogen selvfølge, at Venstre automatisk overtager borgmesterkæden. Noget, som debatten om en CO2-afgift på landbruget ikke har hjulpet på.
Venstres aftagende styrke har sikkert medvirket til at gøre valget om at stoppe lidt lettere for partiets borgmester-koryfæer, der kunne se frem til en valgkamp med ikke ubetydelige forklaringsproblemer og potentielle loyalitetskriser i forhold til partiet. Valgnattens forhandlinger om konstitueringen i de enkelte byråd savner også en ny drejebog.
Allerede nu står det klart, at mindst 17 af landets borgmestre, der fik posten efter 2022-valget, ikke er kandidater næste år. Intet tyder på, at den socialdemokratiske deroute i de større byer ved valget i 2021 er stoppet, og bl.a. i Aarhus er man allerede nu bekymret for valget den 18. november 2025.
Det kommunale Danmark vil ikke ligne sig selv efter valget næste år. Forandring kan være godt, men i mange byråd vil man sikkert komme til at mærke tabet af erfaring og værdien af en betydende stemme i partiet.
Borgmesterflugten bidrager ikke til et skønmaleri af Kommunedanmark, men understreger, at den lokalpolitiske virkelighed er en broget komposition af utilstrækkelig økonomi, en udfordrende demografisk udvikling, stigende forventninger til velfærdssamfundet, til tider stort arbejdspres, personlige angreb på især sociale medier og et politisk fundament, der ikke er, hvad det var engang.