Få nu lagt det rør ind i Jylland

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Den grønne omstilling er ikke en kamp for tilskuere, har Lars Aagaard, Moderaternes klima-, energi- og forsyningsminister, sagt. I det vestlige Jylland, hvor man i den grad har meldt sig ind i kampen, må borgmestre konstatere, at det så er en kamp med defensiv spillestil, nøl og forlænget spilletid. Alt det, klimaet, kommunerne og virksomhederne mindst har brug for.

Langs den jyske vestkyst venter man utålmodigt på det såkaldte ”jysk backbone”, en rørledning, der i fremtiden skal føre danskproduceret brint på en op til 360 km rejse. Fra Lille Thorup nord for Viborg skal den løbe mod Holstebro, ned langs Vestkysten til Frøslev og dermed til porten til et potentielt, stort europæisk eksportmarked af grøn energi, der kan gøre den grønne omstilling til andet end trusler og begrænsninger, men til muligheder for dansk vækst og nye produktionsarbejdspladser.

Planerne, kommunerne og virksomhederne er klar. På havnen i Lemvig går et firma med markante investeringer og store ambitioner efter at udvikle Power-to-X-teknologi, hvor strøm omdannes til brint. Øst for Tarm planlægges energiparken Megaton, der hvis investeringen på 60 mia. kr. bliver realiseret, kan omdanne strøm fra sol og vind til grønne brændstoffer. Som ikke uvæsentlig sideeffekt forventer man, at det kan skabe op til 500 permanente arbejdspladser. I 2025 forventer Topsøe desuden at kunne indvie en fabrik i Herning til et par mia. kr., som skal producere teknologi til Power-to-X. Det bliver den største i verden af sin slags.

Seks nye vindmølleparker er allerede i udbud, heraf tre i Nordsøen. De vil tilsammen kunne producere strøm nok til at dække 10 millioner husstandes behov, altså langt mere, end hvad vi kan bruge i Danmark. Ved at omdanne overskydende strøm til brint kan den lagres og eksporteres, blandt andet via rørledningen. Hvis den altså kommer, og hvis den kommer i en skala, der kan udnytte det fulde potentiale.

På Christiansborg forlanger man, at brugerne af røret på forhånd skal forpligte sig til at bruge 44 pct. af rørets kapacitet de første 5-10 år. Omvendt er virksomhederne tilbageholdende med at investere i produktion af brint, hvis ikke der kommer en rørledning at transportere det i. Det er ikke et spørgsmål om hønen og ægget. Det er spørgsmålet om at bygge den redekasse, som er en forudsætning for et muligt guldæg, som ministre og ordførere gerne taler om, men tilsyneladende ikke tør tro så meget på, at der gives grønt lys til det store anlægsarbejde.

Christiansborg nøler. Vel skal staten ikke hælde milliarder ned i udgravninger, men mod, vilje og tro er påkrævet, hvis man vil bidrage til en grønnere verden, der ovenikøbet har et utal af positive sideeffekter for det vestlige Danmark.

Den jyske backbone skal ikke etableres som kompensation til en stor region i Danmark, der slås med tab af fiskekvoter, et ødelagt minkerhverv, haltende infrastruktur og et befolkningstal i tilbagegang. Men fordi man har vinden, visionerne og ikke mindst viljen.

Igen får man indtrykket af, at man nok tror på den grønne omstilling og al dens potentiale, bare ikke lige i det vestlige Jylland, der må lægge jord, luft, vand og private ejendomme til vindmølleparker og testcentre, men må vente længe eller forgæves på at få del i gevinsten.

Lars Aagaard har tidligere sagt, at det er på tide at fokusere på den grønne omstillings »topfede muligheder«. Det kræver politisk klare og langsigtede signaler, som virksomheder og investorer kan navigere efter. Ellers er det for tyndt.