Kunne fire millimeter have reddet bilister fra en gysernat på motorvejen?
Et døgn på E45 afslører manglende handlekraft og et behov for at kigge nærmere på lastbilernes dæk.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
I Norge advarer dyrlæger om, at hunde risikerer forfrysninger på snude og testikler i den varslede kulde, der i disse dage rammer også Danmark. Mindre velforberedte synes danske myndigheder at være på det snevejr, der de seneste dage har lammet trafikken i store dele af Danmark.
De første ildevarslende prognoser kom for over 10 dage siden, og selv om tv-meteorologerne ofte er katastrofiske i deres vurderinger, så kom omfanget, intensiteten og konsekvenserne bag på både bilister, beredskab og myndigheder i afmægtig grad.
Helt slemt udviklede det sig på E45 mellem Aarhus og Randers, hvor bilister måtte tilbringe op mod 22 timer i deres biler. Lastbiler på kryds og tværs blokerede vejen og skabte en kø på over 30 km. Søndag den 21. november 1971 blev over 1.000 bilister evakueret fra hovedvejen mellem Aarhus og Randers ved hjælp af 10 lastbiler. I 2024 manglede både udstyr, hjælp, information og frem for alt handlekraft. Med et tilsyneladende frit sydgående spor er det ubegribeligt, at redningsindsatsen var fraværende.
Østjyllands Politi erkender, at man ikke havde gjort sig forestillinger om, hvor galt det ville gå, men afviser, at der skulle være tale om en fejlvurdering ikke at gøre mere. Politiet har helt åbenlyst ikke været lige så hurtigt til at reagere på sneen som DSB og andre trafikselskaber, der aflyste afgange med de første fnug, og de børnehaver, der øjnede chancen for en dag uden børn og tidligt opfordrede de tilsigtet hjemmearbejdende forældre til at holde ungerne hjemme.
Politiet har mulighed for at forbyde kørsel med lastbiler i en periode, men gjorde det ikke, heller ikke da konsekvenserne blev tydelige og meget mærkbar for de strandede bilister på lidelsens motorvej. Man frarådede i stedet unødig kørsel, hvilket er et vidt begreb for privatbilister og for en i forvejen broget transportbranche præget af et stort fokus på at jage den profit, der måtte være.
Vintrene var vildere i fordums tid, plejede vi at sige, og derfor har der i mange år været sparet på vinterberedskaberne rundtom i kommunerne. Man har krydset fingre for milde vintre med bugnende saltlagre og få kradsemærker i sneplovene.
Det vil næppe være en fornuftig brug af ressourcerne, hvis vinterberedskabet til hver en tid skulle være i stand til at forhindre det kaos, vi har været vidner til denne vinter. Men ekstraordinære situationer kræver indimellem ekstraordinære indsatser. Det har manglet.
Der er ifølge Trafikstyrelsen ikke et entydigt bevis for, at vinterdæk til lastbiler er en god idé på andet end deciderede snedækkede veje. Derimod kan vinterdæk betyde øget bremselængde i tørvejr (det findes i teorien stadig) og det regnvejr, der normalt karakteriserer en grå dansk vinter. Et krav om vinterdæk ved lejlighedsvise snefald vil desuden medføre et besvær og en omkostning, som vist ingen er villige til at tage på sig.
Hvad der derimod er afgørende, er mønsterdybden på lastbilernes dæk, og de danske krav er lavere, end hvad der kræves i vores nabolande. I Danmark må lastbiler året rundt skøjte rundt med dækmønster ned til 1 mm. I Tyskland er kravet 1,6 mm, mens dækmønstret på lastbiler skal være minimum 5 mm dybe, når det er vinter i Norge og Sverige.
Mere mønster på dækkene, mere omtanke, større personligt ansvar, respekt for myndighedernes udmeldinger og et politi i samme beredskab som en daginstitution vil gøre os lidt bedre rustet, næste gang vinteren rammer os for alvor.