Kongehuset står ved en skillevej

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

»Gud bevare Danmark.«

Sådan har dronning Margrethe afsluttet sine nytårstaler, siden hun overtog tronen i 1972. Den sætning vil vi forhåbentlig høre i mange år endnu. Vores dronning har gjort det fremragende gennem sin lange regeringsperiode. Værdighed, ydmyghed og autoritet har været hendes beundringsværdige adelsmærke.

Det er dronningens ubetingede fortjeneste, at det danske monarki er dybt forankret i os alle – så dybt, at andre monarker må se misundeligt og måbende til. Et monarki er sat på spidsen fundamentet for vores demokrati, men der er kommet sprækker i dette fundament. I et opsigtsvækkende interview i Weekendavisen i februar erkender dronning Margrethe ikke at have været opmærksom på afdøde prins Henriks kvaler med at være andenviolin. »Jeg så det slet, slet ikke,« siger hun i interviewet.

Den pludselige beslutning om at fratage prins Joachim og prinsesse Maries børn prinse- og prinsessetitlerne var tydeligvis ikke afstemt med de involverede og åbenbarede en fundamental uenighed i den royale familie. Håndteringen af prins Henrik og prins Joachim er uheldig. Begge har fået en helt igennem urimelig og uretfærdig behandling i folkedybet. Fokus fremadrettet vil rette sig mod kronprins Frederik, men han har ved flere lejligheder udvist dårlig dømmekraft. Til en klimakonference i Aalborg lod kronprinsen sig flyve, mens en kronebil kørte fra København og hjem igen udelukkende for at fragte prinsen til og fra lufthavnen i Aalborg. Kronprinseparrets tøven med at trække prins Christian ud af den skandale- og mobningsramte kostskole Herlufsholm vakte berettiget undren. Det harmonerede ikke med Mary Fondens arbejde. Der har dog været andre eksempler på tonedøvhed.

Tydeligst var den, da kronprinsen som medlem af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, før OL i Rio stemte for at lade russiske atleter deltage, selv om regeringen med et bredt politisk flertal i ryggen ville udelukke Rusland. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen betegnede det diplomatisk som uhensigtsmæssig kommunikation, der førte til, at kronprinsen blev holdt i strammere tøjler, i erkendelsen af at hans medlemskab rummede »nogle udfordringer«, som statsministeren udtrykte det.

Et besøg i Madrid i sidste måned skabte international opmærksomhed, da kronprinsen blev set sammen med den spanske kvinde Genoveva Casanova. Hvad kronprinsen foretager sig i sin fritid, vedkommer kun ham og familien. Men det er et vink med en vognstang om, at kongehuset ikke er fredet længere. Forhåbentlig har vognstangen ramt, hvor den skal. I en tid med iPhone-ivrige individer og såkaldt sociale medier som hvermandseje vil ethvert fejltrin – måske endda fodtrin – blive fotograferet og distribueret.

Klippekortet for fejltrin er brugt op nu. Kronprinsens vigtigste opgave bliver at fremtidssikre kongehusets fundament, for som dronning Margrethe har udtrykt det, er ikke engang monarkiet en given ting. I den forbindelse er det glædeligt, at kronprinsen med sit initiativ Royal Run i bogstaveligste forstand er kommet på omgangshøjde med befolkningen.

Måtte det blive overskriften på hans kommende hverv som konge. Måske kan netop en konge med løbesko og jordforbindelse være den fornyelse, der skal til for at bevare og udvikle vores monarki. Vi venter dog gerne.