Fornuftig forsvarsaftale på rette tid
Danmark har handlet med rettidig omhu.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
For den, som ikke har oplevet Den Kolde Krig, kan det synes voldsomt, at Danmark åbner for amerikanske soldater på dansk jord. Og den forsvarsaftale, som inden ugens udgang skrives under i Washington, er da også på mange måder banebrydende. Hvad der var utænkeligt for få år siden, bliver nu til virkelighed: Amerikanske soldater vil gå rundt i Danmarks gader.
Kunne man forestille sig, at Poul Schlüter (K), som var statsminister under Den Kolde Krigs mest anspændte periode, kunne slippe afsted med en lignende aftale? Overhovedet ikke. Til gengæld kan man godt forestille sig det ramaskrig, der ville lyde, hvis han, ligesom statsminister Mette Frederiksen gjorde det på pressemødet, i bund og grund udtrykte tillid til USA og til, at amerikanske soldater vil opføre sig ordentligt, mens de er i Danmark.
Under Den Kolde Krig var det blandt venstrefløjen på mode at være imod USA. SF, som nu er en del af forsvarsforliget, var bannerfører i fredsbevægelsen og sammen med socialdemokraterne og De Radikale en del af ”det alternative sikkerhedspolitiske flertal”, som over 20 gange sendte Danmarks regering til møder i Nato med forbehold og fodnoter over for fælles beslutninger. Nu er alle tre partier optaget af oprustning og har forpligtet sig til, at Danmark bruger de lovede 2 pct. af bnp på forsvar. At der skal bruges penge på forsvar, og at der skal produceres våben, er blevet ukontroversielt, ligesom det for et bredt politisk flertal er indlysende, at det er USA, som garanterer Danmarks sikkerhed.
For et bredt politik flertal er indlysende, at det er USA, som garanterer Danmarks sikkerhed. Spørgsmålet er, om det er lige så indlysende for USA.
Spørgsmålet er, om det er lige så indlysende for USA. Indtil valget af Donald Trump tog Danmark og Europa USA for givet. Donald Trump fik understreget, at det var USA ikke, og selv med en Barack Obama eller Joe Biden i Det Hvide Hus står det klart, at USA ser mod Kina, og at USA forventer, at europæerne bærer en større del af byrden. Hvad udfaldet af præsidentvalget i 2024 bliver, vides ikke, men det kan ikke udelukkes, at Donald Trump vender tilbage. Set i det lys er det udtryk for rettidig omhu at indgå en aftale, som i hvert fald forpligter USA i 10 år.
At have USA som sikkerhedsgarant har en pris. Den hedder atomvåben. Uden dem ville USA’s sikkerhedsgaranti ikke være meget værd. Men de udgør også et følsomt emne i relationen mellem Danmark og USA. Skåret ind til benet, så kan regeringen ikke give nogen garanti for, at amerikanerne ikke medbringer atomvåben, når de anløber danske havne eller på anden måde bevæger sig på dansk territorium. Da regeringen i februar 2022 præsenterede offentligheden for aftalen om, at man vil indgå en aftale med USA, lød det fra daværende forsvarsminister Morten Bødskov (S), at hvis amerikanerne spørger, så er svaret nej. Pointen er, at det spørger USA ikke om. Derfor behøver Danmark ikke svare. Begge kender hinandens positioner og lever med the known unknowns. Det er kort og godt prisen for ikke at spille sit stærkeste sikkerhedspolitiske kort af hånde.
Hvad der står i aftalen om det spørgsmål, og hvad der i øvrigt står, har offentligheden endnu til gode at finde ud af. Et kvalificeret gæt er, at den danske aftale vil ligne dem, som Norge, Sverige og Finland har indgået. Som det sidste land omkring Østersøen kommer Danmark med. Modsat under Den Kolde Krig er Danmark ikke længere frontlinjestat, men ligger lidt i læ. Derfor er det helt oplagt, at Danmark blive trædesten for amerikanske forstærkninger og på den måde bidrager til Natos fælles forsvar og sikkerhed.