Lad lægerne blive i akutbilerne
Yderområderne bliver endnu engang offer for sparesaven, hvis sygehuse får begrænset åbningstiden og akutlægebilerne rykkes længere væk fra der, hvor de kan gøre den største forskel.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Hvis man kun fulgte landspolitikere på sociale medier og i korte glimt til doorsteps i stolt samling efter et nyt akutforlig, kunne man forledes til at tro, at der bliver lappet godt og grundigt på sundhedsområdet i Danmark. Akutpakker og sundhedsreformer har sendt millioner afsted til kriseramte afdelinger rundt i landet, og umiddelbart glade politikere kan med selfier stolt fortælle om deres indsatser – og så har danskerne kunnet lade sig lulle i søvn af, at så er der nok kommet styr på tingene.
Men samtidig med de fine ord fra Christiansborg opleves hverdagen ude i landet ofte stik modsat – med fortsatte nedskæringer på de lokale sygehuse, på de lokale psykiatriske afdelinger og nu også med udsigt til nedskæringer i det præhospitale, hvor der i den nye budgetaftale for 2024 bliver skåret fire akutlægebiler ud af midtjydernes hverdag.
Konkret er det den alt for velkendte himmelflugt på medicinudgifterne, der tvinger Region Midt ud i et sparebudget, og her er valget faldet på 6 af 10 akutlægebiler, så borgerne i Grenaa, Silkeborg, Ringkøbing og Lemvig fremover må undvære deres akutlægebiler. Og dermed rammes endnu en gang yderområderne – og regionsformand Anders Kühnau siger, at det er »serviceforringelser, som vi ikke kan undgå.«
Men var der dog bare kun tale om en »service«, som bliver forringet. Der er langt mere på spil her. Enhver, der har boet med et postnummer uden for landets større byer, ved det: Man lever med knapt så super supersygehuse, man lever med skadeklinikker med sygeplejersker i dagtimerne, og mange må trøste sig med fine hjerteløberordninger og lang responstid på ambulancerne i forhold til vennerne i byerne. Mange har accepteret ringere sundhedsvilkår af én grund: Der er hurtig adgang til ordentlig hjælp, for der er læger i bilerne, og de er trods alt hurtigere fremme, end man kan nå selv at fragte sig til en akutmodtagelse i en større by.
Det er så snart slut for foreløbig fire kommuner i det midtjyske. Og frygten er, at flere fremtidige budgetaftaler vil give samme resultat – og dermed tage endnu en bid af den tryghed, som akutlægebilerne skaber for mange. På den måde gambles der med langt større elementer end den geografiske placering af nogle anæstesilæger.
Hvis politikerne fortsætter kursen med centralisering ud fra enten overbevisning eller som følge af fortsatte sparekrav, skal de huske også at løfte blikket fra det ene aktuelle excelark og kigge i de andre, der bliver berørt her: bosætningsstrategier og turismeindsatser. For tryghed ved hjertestop, ulykker og alvorlig sygdom er et afgørende parameter for folk, når de vælger at forlade de store byer – både som fastboende og turister. Og det faktum, at der fremover kun vil være akutlægebiler i områder med akuthospitaler, understreger det risikable og utrygge. Hvis du bor langt fra et akutsygehus, får du heller ikke hjælp fra en akutlægebil!
Hvis målet er at få befolkningen til at klumpe sig sammen omkring de 21 større byer, der har akutmodtagelser, så er prioriteringen i Region Midts nye budgetaftale et eksempel til efterfølgelse. Hvis man derimod er for et land med stærk sammenhængskraft mellem land og by, bør det give anledning til dybe panderynker.
Det giver ikke mening, og det hænger ikke sammen – og der er intet, der med dagens budgetmelding tyder på, at det er på vej til at blive bedre. Tværtimod. Det bør ikke undre, hvis det bliver mødt af en stor folkelig modstand, for det hænger ikke sammen.