Rusland har sjældent anerkendt nogen stats suverænitet, hvis det tjente dets interesser bedre at invadere den

Det er synd at sige, at historien om, at Italiens indenrigsminister måske har ladet Rusland finansiere en del af sit politiske arbejde, kommer som en overraskelse. Ministeren, Matteo Salvini, og hans højrepopulistiske parti, Lega, har ikke holdt sig tilbage med beundrende udråb om navnlig den russiske præsident, Vladimir Putin. Faktisk er Salvini for ikke længe siden blevet fotograferet, åbenbart på Den Røde Plads i Moskva, storsmilende og iført en bluse prydet af Putin i militæruniform. Salvini rækker tommelfingeren i vejret. Han er min mand, synes han at sige.

Hvis man skal mene noget positivt om ministerens flirt med et af Europas mest undertrykkende regimer, må det være, at han ikke har holdt det skjult. Han har talt åbent om sine sympatier i den retning på samme måde som Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, Iben Tranholm, der kortvarigt var medlem af Stram Kurs, Marine Le Pen, lederen af det franske Rassemblement National, og folk fra det tyske AfD samt det østrigske FPÖ. Vi kunne nævne flere, men det er efterhånden blevet en tommelfingerregel, at hvis man synes, at liberalisme er en latterlig størrelse, at EU er en trussel mod alt muligt, og at Donald Trump, den amerikanske præsident, er inde på noget af det rigtige, så har man formentlig også en svaghed for Rusland og dets leder gennem snart 20 år.

Alligevel er det fascinerende, hvad onlinemediet Buzzfeed er kommet i besiddelse af: en lydoptagelse af en samtale mellem tre russere og to italienere, heriblandt Salvinis højre hånd, Gianluca Savoini, fra et møde, der skulle være holdt i Moskva i oktober 2018. Man kan høre Savoini erklære på et umanerlig dårligt engelsk, at det er nødvendigt for Europa at være nært allieret med Rusland for at bevare sin suverænitet. Det lyder jo umiddelbart som en selvmodsigelse. Rusland har sjældent anerkendt nogen stats suverænitet, hvis det tjente dets interesser bedre at invadere den. Spørg østeuropæere, der kan huske lidt tilbage, eller afghanere eller, ganske aktuelt, ukrainere. Men det er en tanke, som har fundet indpas hos dele af den yderste højrefløj. Tranholm er f.eks. citeret for at have sagt i 2012, at Putin ikke er »en stor politisk trussel, men snarere en åndelig og værdimæssig trussel. Det, Vesten frygter, er ikke atomvåben som under Den Kolde Krig, men åndelig fornyelse«.

Projektet, der her er tale om, er alligevel i en anden liga. Det er ikke blot en lidt pudsig betragtning, der kan skilles ad på et halvt minut. (Hvad skulle fornyelsen fra Rusland være? Nationalisme, blindhed i forhold til sin egen historie, angreb på ytringsfriheden, masser af oligarker?)

Nej, der er anderledes saft og kraft i Savoinis Moskva-tur. Ifølge Buzzfeed drejede mødet på Hotel Metropol sig om et salg af russisk olie til Italien, hvorved der kunne kanaliseres omkring 65 mio. dollars (430 mio. kr.) til Salvinis parti. Mødet skal have varet 65 minutter.

På sin vis minder det om den såkaldte Ibizagate, hvor Østrigs senere vicekansler Heinz Strache fra FPÖ blev filmet, mens han talte om at modtage russiske penge til sit eget parti og få landets største avis til at makke ret. Men der er en forskel. På Ibiza blev Strache lokket til at sige, hvad han sagde, af forklædte aktivister. Hans tankevirksomhed var åbenbart så begrænset – selv har han nævnt alkohol som en årsag – at han gik lige i fælden. På Hotel Metropol skal det have været ramme alvor. Ingen ved, om penge er blevet betalt. Salvini deltog ikke i mødet, og han har en smule forsinket dementeret det hele. Vi venter gerne på det videre forløb.