Kom så med det sprogkrav til læger; det handler om liv og død

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

For en del år siden cirkulerede der på nettet en hitliste med såkaldt sjove sprogforbistringer fra patientjournaler: »Patienten har klaret sig helt uden ilt det sidste døgn,« skrev en læge, mens en anden kunne oplyse, at »ansamlingen af udslæt kredser om patienten«, eller at »patienten fik amputeret en tå på venstre fod for en måned siden. Han fik også amputeret venstre ben over knæet sidste år.«

Nogle eksempler kunne givet forklares med travlhed og generelt slapt sprog, men som årene går, bliver det vanskeligere at trække på smilebåndet over læger, som er dårlige til dansk. I 2000 havde blot 156 speciallæger på danske sygehuse udenlandsk uddannelsesbaggrund. I 2015 var antallet tidoblet. Nu viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at omkring 2.200 udenlandske læger arbejder i Danmark. Ca. 1.200 af dem kommer fra lande i EU.

Lad det være hævet over enhver tvivl: En udenlandsk læge eller udenlandsk uddannet læge er som hovedregel mindst lige så kvalificeret som sin danske kollega, når det gælder lægefaglig viden. Det er ikke der, problemet ligger.

Men det er også hævet over enhver tvivl, at korrekt og forståelig kommunikation både mellem læge og patient og fra læge til læge eller andet sundhedspersonale i yderste konsekvens er livsvigtig.

Der må ganske enkelt ikke herske tvivl om, hvad lægen siger til patienten, og lægen skal omvendt være i stand til at forstå, hvad det er, som patienten fortæller, også når det ikke foregår på rigsdansk.

Som senest en dokumentarudsendelse på DR har afdækket, så er det langtfra givet. Udsendelsen viste flere situationer, hvor patienterne mildest talt lignede et spørgsmålstegn, når de skulle forholde sig til det, lægen sagde.

Sagen er nemlig, at det ikke er et krav, at læger, som er uddannet i et EU/EØS-land, skal kunne dansk. Det er det til gengæld for de læger, som kommer fra et land uden for Europa og søger autorisation i Danmark. De skal kunne bevise, at de har aflagt Danskprøve 3, og at de har fået mindst 10 i mundtlig kommunikation og mindst 7 i de to andre delprøver. Danskprøve 3 svarer til, at man kan sproget på mindst 9. klasses niveau.

Lægeforeningen har stillet med det meget fornuftige forslag, at sprogkravet skal gælde alle udenlandske læger. Et sådant krav findes allerede i Sverige, som kræver, at man kan tale dansk, svensk eller norsk, uanset hvor man kommer fra.

At indføre et lignende sprogkrav i Danmark burde være en formsag, men det er det tilsyneladende ikke. Nu skændes regeringen og regionerne om, hvem der har ansvaret for, at de læger, som arbejder i det danske sundhedsvæsen, kan tilstrækkeligt dansk. Den diskussion burde kunne lukkes relativt hurtigt: Selvfølgelig bør det være et ensartet landsdækkende krav, som skal gælde for alle læger, uanset hvor de arbejder.

Sundhedsministeren har sendt et lovforslag i høring. Her tørrer hun ansvaret af på de regioner, som hendes eget parti vil nedlægge. Det er både uforståeligt og usympatisk.

Efter alt at dømme kan danske patienter se frem til at møde flere udenlandske læger i årene fremover. Det er selvklart, at de skal kunne kommunikere på dansk med de læger, som de måtte møde. I forvejen ulykkelige patienter skal i hvert fald ikke ende som gidsler i en konflikt mellem politikere, som forsøger at tørre ansvaret af på hinanden.