Model Lindholm lugter langt væk af symbolpolitik

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Sjældent har syv hektar dansk jord fået så megen omtale som den lille ø Lindholm i Stege Bugt. Selv sydkineserne har nu hørt om Lindholm, som har taget turen gennem verdenspressen, efter at regeringen og Dansk Folkeparti annoncerede, at et nyt udrejsecenter for »udlændinge på tålt ophold, udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed mv., fremmedkrigere og afviste asylsøgere, der dømmes efter overtrædelsen af straffeloven, våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter«, skal placeres på øen.

Ideen i sig selv fejler ikke noget. Tværtimod. Det er på høje tid at tage hånd om de problemer, som ikke mindst borgerne i nærheden af udrejsecenter Kærshovedgård har måttet affinde sig med. Foruden det er ganske rimeligt at udskille den hårde kerne fra personer, som af andre grunde end kriminalitet skal udrejse fra Danmark.

At sende et kraftigt signal om, at Danmark ikke lægger hus til hvad som helst, er helt i orden. Rygtet om, at det ikke er rart at opholde sig i Danmark, hvis man begår alvorlig kriminalitet og derfor er uønsket, må meget gerne sprede sig.

Men netop fordi problemerne er så alvorlige, kan det undre, at regeringen peger på en løsning med så lange udsigter, som Lindholm har. Ifølge den aftale, som DF og regeringen har indgået, skal hele 2019 bruges på, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) rydder bygningerne. I 2020 skal man i gang med at etablere 125 pladser, personalefaciliteter til medarbejdere og politi. Først i andet halvår 2021 forventes de første beboere at kunne rykke ind på Lindholm. Det er der næsten tre år til.

Øen har hverken drikkevand eller kloak. Den er brugt til forskning i bl.a. hundegalskab og svinepest. Med andre ord et råddent sted, som ikke umiddelbart er egnet til mennesker. Model Lindholm lugter langt væk af symbolpolitik.

Et kvalificeret gæt er, at det aldrig har været tanken, at en eneste kriminel udlænding skal overnatte på Lindholm. Planen er som designet til at trække ind i valgkampen. Man kan allerede se klip for sig, hvor en ung Mette Frederiksen kritiserer ”Ø-Karen”, partiets daværende indenrigsminister, som allerede i 2000 formastede sig til at foreslå, at kriminelle udlændinge kunne sendes ud på en ø. Regeringen kan spørge, om partiets nye udlændingekurs er troværdig, og man kan stille det hårdt pressede Socialdemokratiet op mod SF, Enhedslisten og De Radikale, som med statsgaranti ikke vil gå med til at realisere nogen som helst ø-planer.

Symbolikken in mente med færgen Virus og svinepest vil gøre det vanskeligt for Nye Borgerlige at komme med et forslag, som er skrappere. Det kan DF varme sig ved.

Men regeringen løber også på dette punkt »en procesrisiko« for at bruge Kristan Jensens eget udtryk. Det er bestemt ikke alle i regeringspartiernes eget bagland, som bakker op. Flere Venstre-borgmestre har sagt fra, og den tidligere udlændingeordfører Markus Knuth, som ellers ikke plejer at være blødsøden, har læst lektien. Lindholm ligger i hans valgkreds. Knuth siger nej tak.

Som altid i politiske aftaler kan djævlen være gemt i detaljen: Forhold vedr. bl.a. renovering og planlov skal afklares yderligere, står der. Kattelemmen for et kontrolleret tilbagetog er åben. I stedet for at bruge flere penge og spilde mere tid ville det klæde regeringen og DF allerede nu at anvise et realistisk bud på, hvad de vil stille op med et problem, som i hvert fald ikke bliver mindre, mens tiden går.